Børsen: Aktiesparekontoen skrumper fra 30 mia kr til 7 mia kr

Aktiesparekontoen skrumper fra 30 mia kr til 7 mia kr

Debatindlæg af Ole Steen Andersen og Jannick Nytoft bragt i Børsen d. 17/11 2017 

Aktiesparekontoen vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier og dermed nye børsnoteringer, når ordningen træder i kraft fra 2019. Men det fulde potentiale udnyttes ikke, før partierne bag erhvervspakken sænker skatteprocenten og fremskynder processen med at hæve loftet – eller fjerner det.

Det lave loft over aktiesparekontoen forhindrer skønsmæssigt 140.000 danskere i at investere beløb på over 50.000 kr. via ordningen. Et loft på 500.000 kr. ville frigøre ca. 30 mia. kr. til vækst via aktiesparekontoen, hvilket er i en ganske anden størrelsesorden end de ca. 7 mia. kr., som frigøres p.t.

Desværre kommer aktiesparekontoen til kort i forhold til den svenske investeringssparekonto, som er uden loft og med en beskatning to tredjedele lavere end lagerbeskatningen på 17 pct. i den danske ordning – inkl. modregning af evt. tab.

Hvilken forskel vil der i 2019 være på at investere via aktiesparekontoen sammenlignet med almindelig aktieavanceskat? Svaret er 350 kr. på ét år, under antagelse af, at der investeres det maksimale beløb, og at porteføljen har et standardafkast på 7 pct., svarende til den gennemsnitlige udvikling på børsen de sidste ti år. Effekten er altså minimal og vil ikke medføre en stor revolution på børsmarkedet.

Der er imidlertid lys i mørket, for der er mulighed for, at loftet vil stige gradvist op til 200.000 kr. i 2022, hvis det godkendes af forligspartierne, som foruden regeringen tæller DF og R. Selvom et loft på 200.000 kr. stadig er beskedent, begynder det at kunne mærkes for investorerne.

Sparer 700 kr.

Den maksimale skattebesparelse med et loft på 100.000 kr. er 700 kr. Med et loft på 150.000 kr. er besparelsen 1050 kr., og med et loft på 200.000 kr. er den 1450 kr., under samme antagelser som ovenfor.

Aktiesparekontoen begynder altså gradvist at virke, hvis loftet øges, men først mærkbart om fem år. Det hjælper ikke de vækstvirksomheder, som har behov for risikovillig kapital nu og her.

DVCA anerkender det politiske ønske om at evaluere ordningen løbende, men vi opfordrer til at fremskynde processen og hæve loftet yderligere allerede på næste finanslov.

Du kan også læse indlægget på Børsens hjemmeside her