Danske iværksættere: Udenlandske venturefonde kan være altafgørende for internationalt gennembrud

Der er gode grunde til, at mange danske iværksættere vender sig mod udenlandske venturefonde, når den helt store internationale udrulning skal finansieres. De er nemlig ikke blot kapitalstærke – de har også den altafgørende knowhow, fortæller stifterne af tre fremadstormende danske virksomheder.

Af Nikolai Steensgaard, freelance erhvervsjournalist

Nye danske virksomheder spirer i dag lystigt op af iværksætter-mulden. Deres vækst understøttes af en voksende gruppe af business angels og venturefonde, som er med til at pleje de unge virksomheder og få dem til at gro. Dansk teknologibaseret iværksætteri er i realiteten nået meget langt – på meget få år.

Iværksætternes fodaftryk er samtidig ved at blive synligt i både erhvervslivet og samfundsøkonomien, og det er positivt. På trods af udviklingen er der dog stadig ét sted, hvor tingenes tilstand ikke har ændret sig. Når den helt store internationale udrulning skal finansieres, så er det stadig ofte en venturefond med et udenlandsk-klingende navn, der får lov sætte sin signatur på den stiplede linje.

Det kan måske vække undren, nu hvor det danske venturemiljø faktisk er kommet op i gear, men spørger man iværksætterne selv, så er det faktisk ikke så overraskende. Den nye generation af danske startups er ganske enkelt ”born global”, og når ens marked når rundt om hele jordkloden, så er det kun naturligt, at man søger lige så bredt, når ens fremtidige rejsepartner skal findes.

Sådan lyder det i hvert fald fra en stribe iværksættervirksomheder, der spænder fra den helt spæde til den fuldvoksne, som med en børsnotering har lagt det traditionelle venture-miljø bag sig.

Gode mandage

Et eksempel på en helt ung virksomhed er Good Monday ApS. Den er stiftet af bl.a. serieiværksætteren Mik Strøyberg, og den gør sig i det, man kan kalde ”Office Activity Management”. Det er i praksis en udvidelse af Facility Management-begrebet. Good Monday håndterer næsten alle kontorrelevante funktioner – fra den traditionelle rengøring og kaffeopfyldning til fredagsbar og jubilæumsblomster. Finten er, at man kun betaler for de services, man har brug for – når man har brug for dem.

Mik Strøyberg, der de seneste fem år har drevet bl.a. ekspansions-virksomhed for europæiske startups i New York, fik i november et kapitalindskud fra den svenske venturefond Creandum på 12 mio. kr. oven i de tre millioner, som Pre-Seed Ventures og Seed Capital tidligere havde indskudt. Mik Strøyberg oplever, at udenlandske aktører ser på de danske iværksættere med interesse, men også, at de anser det danske marked for så småt og homogent, at det ikke i sig selv dokumenterer globalt potentiale.

”Vi er nogle gange lidt for meget én stor familie i Danmark. Selv om man har præsteret godt herhjemme, så er det svært for investorerne at tage tallene for gode varer. De spørger, om man vil kunne gøre det samme på et helt nyt marked, og det er sådan set reelt nok. Der skal mere end dansk markedserfaring til at bevise et produkts potentiale,” siger han.

Pointen er, at når en venturefond skal identificere den næste unicorn, altså en vækstvirksomhed med en dollar-milliardværdi, så vil den kræve mere dokumentation, end det danske marked alene kan levere. Når vi herhjemme mener, at vi har skabt en vindervirksomhed, så vil udenlandske aktører stadig se på casen med skepsis. Dermed bliver fondens specialviden og erfaring med at løfte virksomheder ind på nye markeder helt central og vigtig for de danskfunderede iværksættere.

”Ens investor skal have den erfaring, der gør, at de kan være en stærk sparringspartner. Det er ikke nok med vilje. De skal have folk, der er født og opvokset på de markeder, man vil ind på. De skal simpelthen vide, hvordan en virksomhed bygges op i det pågældende land med medarbejdere, kulturarv osv. Den kilde til viden er ekstremt vigtigt. Den kunne Creandum levere. Derfor valgte vi dem,” siger han

Mik Strøyberg og hans ca. 15 ansatte er nået langt på kort tid. Det er blot ni måneder siden, at Good Monday gik fra idé til virkelighed. Den er i drift København, men har samtidig kikkerten rettet mod Berlin, Amsterdam og London. Den høje udviklingshastighed vidner ikke bare om stiftergruppens evner. Den vidner også om den nye, professionaliserede tilgang til kapitalrejsning, som de nye iværksættere har.

Solide standarder

Den nye tilgang til det internationale investormiljø kan Christian Lund fortælle meget mere om. Han er co-founder af virksomheden Templafy ApS, der blev etableret i 2014, og som i dag har 100 medarbejdere. Templafy er en platform, der holder orden i virksomheders dokumentstandarder, altså templates, og det kan være ekstremt vigtigt – f.eks. for virksomheder, der har mange tunge, juridiske dokumenter.

Christian Lund tilhører en generation af iværksættere, som for alvor har kunnet nyde godt af, at det danske seed- og venturemiljø i dag er velfungerende. De midler, den støtte og den rådgivning, som Templafy har fået af sine tidlige danske investorer, har nemlig gjort, at han og Templafy har kunnet gå til det internationale venturemarked målrettede og velforberedte.

”Vi har på sin vis spekuleret i de mekanismer, der er i systemet. Der er jo en slags indbyggede regler for de forskellige investeringsrunder – f.eks. hvilke omsætningsniveau og vækstrater, du kan præstere. Hvis du som virksomhed kan ramme de her kasser, som fondene arbejder med, så vil de synes, du er spændende. Så kan du skabe den konkurrencesituation, som giver den bedste aftale,” siger Christian Lund.

Templafys seed-investorer var Sunstone Capital, Seed Capital samt en række business angels. Deres tidlige kapitalindskud og rådgivning har været omfangsrigt nok til, at Templafy har kunnet vente indtil i år med den helt store Serie B-runde. Den blev lukket i november og resulterede samlet i 32 millioner investor-dollar fra amerikanske Inside Venture Partners og engelske Dawn Capital.

Målet for Templafy er nu det store nordamerikanske marked. Christian Lund er ekstremt glad for de nye investorer, han har fået, og taknemmelig for den støtte, de oprindelige har leveret. Den betød simpelthen, at Templafy turde have is i maven og først gå til de store udenlandske fonde, da timingen var perfekt. Konsekvenserne af det modsatte, kunne have været store.

”Risikoen er, at man bliver kørt totalt over, hvis man rammer det store investormarked uforberedt og for tidligt. Jeg mener, at vi fik grebet det an på den helt rigtige måde for os. Det var samtidig meget vigtigt for os at finde investorer, der allerede havde bevist, at de kunne finde ud af at trække selskaber som vores op – specielt på de markeder vi satser på. Fondenes kompetencer var altafgørende for vores valg,” siger han.

Både knowhow og kapital

Selv om erfaring og viden er centrale årsager til iværksætternes investorvalg, så kan der også være andre faktorer, der spiller ind. Det fortæller Anders M. Hinsby, som er CEO i Orphazyme A/S, der en dansk biotekvirksomhed, som formåede at rejse ca. 380 mio. kr. over tre runder, inden den blev noteret på Københavns Fondsbørs i 2017.

Orphazyme udvikler innovative nye terapier til behandling af sjældne sygdomme. Hovedinvestorerne inden børsnoteringen var bl.a. Novo Holdings, Life Science Partners, Aescap Venture og Kurma Partners – alle særdeles kapitaltunge fonde, og det er ikke noget tilfælde, at det endte sådan, forklarer Anders M. Hinsby.

”Medicinalbranchen er speciel. Lidt forsimplet sagt, så er biotek-selskaber altid i pengenød. Det er meget dyrt at udvikle medicin, og når behovet bliver så stort, som det er tilfældet, når man går i klinisk udvikling, så kan man ikke tillade sig kun at kigge inden for landets grænser. Vi har solide medicinalvirksomheder i Danmark – men så mange store fonde har vi altså heller ikke,” siger han.

Der er simpelthen færre potentielle investorer, der kan levere kombinationen af knowhow og kapital, når det kommer til biotek. En optimal investeringsrunde inden for biotek kræver reelt flere forskellige investorer, der alle bidrager med deres specialviden. Det ville danske fonde næppe selv kunne løfte, vurderer Orphazyme-direktøren.

”I vores branche er produktudviklingen så tung og langsigtet, at der reelt ikke er alternativer til international kapital. Selv hvis en venturefond i Danmark havde alle penge i verden, så er hele processen omkring selve investeringen og det opfølgende arbejde så omfattende, at der er en begrænsning på, hvor mange investeringer en enkelt fond kan overskue,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke nok bare at have pengene. Det handler om at have knowhow og den rigtige track-record. De højt specialiserede biotekfonde er der ikke mange af. Selv ikke på europæisk plan.”

Bedste løsning for alle

Orphazyme ville ikke kunne været kommet dertil, hvor virksomheden er i dag, uden kapitalindskud fra udenlandske fonde. Det samme gælder sådan set både Templafy og Good Monday. Det danske ventureinvestor-økosystem har efterhånden vokset sig stort, men dets værdi ligger ikke bare i den kapital, det kan levere. Værdien ligger i høj grad i, at den kan bære virksomhederne hen til de store penge – dem der er udenlands.

Den udvikling mener DVCA’s direktør Henriette Kinnunen, vi skal glæde os over. Det seneste årti har bevist, at danske iværksætter-virksomheder formår at nå det eftertragtede unicorn-niveau, hvilket er med til at styrke hele økosystemet – og dermed også dem, som ikke skal være unicorns, og som der trods alt er flest af. Men selvom udviklingen går i den rigtige retning, er der stadig udfordringer, hvilket er adresseret i bl.a. Iværksætterpanelets anbefalinger.

Fremover handler det i høj grad om at sørge for, at den kommende generation af danske milliardvirksomheder forbliver på dansk jord – og ikke lokket udenlands, som det er sket så ofte indtil nu.

”Vi lever i en global verden, hvor det ikke kun er varer, der krydser grænserne, det er i høj grad også viden. Det skal vi benytte os af. Danske ventureinvestorer er efterhånden eksperter i at føre danske iværksættere op til et vist niveau og bruge deres netværk til at parre dem med de udenlandske investorer. Det skal vi være ekstremt glade for,” siger hun og tilføjer:

”Vi skal dog blive bedre til at holde dem på dansk jord. Selvom det er globale virksomheder, så ser vi jo gerne, at de lægger så mange af deres arbejdspladser som muligt herhjemme. Det kræver, at vi i Danmark kan tilbyde ligeså gode rammevilkår, som i de andre nordiske lande. Vi må ganske enkelt erkende, at vi ikke har nok later-stage-fonde her i landet, hvorfor det er helt afgørende, at politikerne sætter sig ind i dette her område og forstår betydningen af de investeringer, som danske startups modtager fra udlandet. I mange tilfælde er de simpelthen forudsætningen for virksomhedens vækst.”