Ansvarlig skat – skal man overhovedet tage det alvorligt?

Af Søren Dalby Madsen, KPMG Acor Tax

Spørgsmålet, om man skal tage ansvarlig skat alvorligt, er stillet retorisk. For naturligvis er man som virksomhed – hvad enten den er kapitalfondsejet, børsnoteret, familieejet eller fondsejet – nødt til at forholde sig til de agendaer, der fylder i ens omverden. Og her er ansvarlig skat en topprioritet, hvilket G8-landene og EU-Kommissionens store politiske fokus bevidner. Med andre ord: For dem, som endnu ikke har taget begrebet ansvarlig skat til sig, skal lovgivere og myndigheder over hele verden nok sørge for, at det vil ske. Hvis ikke før, så siden.

Allerede nu kan virksomheder, investorer og rådgivere indstille sig på, at de fremover vil blive mødt med endnu flere regler end dem, vi har nu. Ligesom kravet om øget skattetransparens vil tage til. Både fra politikere, offentlighed og investorer, bl.a. de danske pensionskasser.

Åbenhed er synonym med ansvarlighed
Debatten omkring ansvarlighed og skat har pågået i flere år, men først inden for de seneste tre år har debatten for alvor fået sat solide aftryk i lovgivningen. Der er ingen tvivl om, at store sager som Lux Leaks, Panama Papers og Paradise Papers har været afgørende for, at ny lovgivning bliver vedtaget på dette område hurtigere end nogensinde før, og at der er pres på både myndigheder og selskaber for at vise handling.

Listen af initiativer er lang og indeholder blandt andet en øget allokering af ressourcer til myndighedskontrol, konkret forebyggelse ved lukning af skatteplanlægningsmuligheder i lovgivningen og indførelse af regler fokuseret på åbenhed og transparens, der har til formål at motivere virksomhederne til at agere mere ansvarligt. Det øgede fokus på virksomhedens åbenhed om sine skatteforhold synes klart at være drevet af en forventning om, at offentlighed om virksomhedens skatteplanlægning og risikoappetit vil være adfærdsregulerende og øge incitamentet for virksomhederne til at handle som gode samfundsborgere.

Åbenhed er dermed blevet synonym med ansvarlig adfærd.

Virksomhederne har ændret adfærd
Endnu er der ikke set en klar og tydelig forskning, der påviser en sammenhæng mellem mere åbenhed og et højere niveau af skattecompliance (på dansk kaldet efterrettelighed). Men der sker helt klart et tydeligt skred i flere virksomheders tilgang til skat. Virksomhederne er blevet mere fokuserede på compliance (eksempelvis med implementering af globale processer, der skaber sikkerhed for at selvangivelser indleveres til tiden og med en vis kvalitet, og ofte supporteret med et antal definerede kontroller) end skatteplanlægning. Og langt hen af vejen er de drevet af den offentlige debat om multinationale virksomheders skattebetalinger og det italesatte link over til virksomhedernes CSR-agenda.

På den måde har debatten i sig selv været adfærdsregulerende, og mange NGO’er har på en intelligent og dygtig måde fået sat fokus på skattebetalingerne. Oftere end tidligere er tilgangen til håndtering af komplekse skattespørgsmål således nu, at løsningen skal kunne tåle fuld åbenhed og skal kunne begrundes i kommercielt betingede forhold.

Så tilbage til det indledende spørgsmål: Ja, man skal tage ansvarlighed og skat meget alvorligt. Og heldigvis er det også hvad, virksomhederne allerede gør. De fleste virksomheder, rådgivere og investorer ser ud til at have en god fornemmelse af, hvad der er ansvarligt, og hvad der direkte vil blive opfattet som aggressiv skatteplanlægning. De har samtidig indset, at åbenhed er blevet den naturlige vej til at skabe mere ansvarlighed. Det er i grænseområderne, at det kan være vanskeligt at navigere.

Dette indlæg skitserer kort nogle af de initiativer, der allerede er søsat, og enkelte initiativer, som forventes at præge debatten om åbenhed og ansvarlighed i allernærmeste fremtid.

I England skal virksomhederne offentliggøre deres skattepolitik
Rigtigt mange store virksomheder offentliggør allerede deres skattepolitik, herunder også oplysninger omkring deres globale skattebetalinger.

Offentliggørelsen af skattepolitikken er givetvis hjulpet væsentligt på vej af de regler, der blev indført i England i 2016, hvor det netop blev et lovkrav at offentliggøre sin skattepolitik. Disse regler omfattede også mange danske virksomheder med engelske datterselskaber eller engelske filialer.

På nuværende tidspunkt er der så vidt vides ikke andre lande, der har indført samme krav om offentliggørelse som UK. Man kan dog sagtens forestille sig, at fortalerne for mere transparens presser på hos skattemyndighederne og politikere rundt omkring i verden, og det har da også allerede været fremført som argument, at offentliggørelse må være ganske problemfrit for selskaberne, når nu isen allerede er brudt i UK.

Richard Bransons B-team gør op med døde tal
Seneste initiativ kommer fra det såkaldte B-team, der består af en gruppe fremtrædende erhvervsfolk, politikere og globale meningsdannere med Sir Richard Branson i spidsen.

B-Team har faciliteret en dialog blandt en række store globale virksomheder med henblik på at skabe en fælles global standard for, hvad der kendetegner ansvarlig adfærd på skatteområdet. B-Team offentliggjorde en rapport i februar i år, hvor man netop fremkom med ”7 principper for “responsible tax”. De globale virksomheder er bl.a. Maersk, Vodafone, Unilever og Shell. B-Team lægger op til, at virksomheder kan tilslutte sig de 7 principper, hvorefter man bl.a. skal:

• offentligt tilkendegive, at man har tilsluttet sig
• arbejde hen imod implementering i praksis
• offentliggøre en skattestrategi samt information omkring skattebetalinger på landeniveau.

Initiativet fra B-Team har fået en del opmærksomhed, og flere globale virksomheder har åbent udtrykt hensigt om at ville arbejde hen imod disse principper.

Der er naturligvis tale om et frivilligt initiativ fra B-team, og derfor arbejdes der også videre på både nationale og EU-niveau med konkrete regler, der tvinger virksomhederne til mere offentlighed.

Land–for–land–rapportering
Særligt interessant er forslaget om offentlig land for land- rapportering, der oprindeligt blev fremsat af EU-Kommissionen den 12. april 2016 som en del af Kommissionens “Anti-tax Avoidance Package”. Forslaget, der lige nu ligger i parlamentsudvalg i EU, forventes at ville tvinge større globale virksomheder med en omsætning på mere end 750 mio. EUR til at offentliggøre bl.a. deres nettoomsætning, antal medarbejdere, resultat før skat samt skat betalt i året fordelt på alle de lande, hvor koncernen er til stede.

Kritikere af EU-forslaget fremhæver, at der kan være væsentlige konkurrencemæssige risici ved at offentliggøre de nævnte oplysninger, særligt når konkurrenter uden for EU ikke nødvendigvis bliver genstand for samme krav. Derudover er det også tvivlsomt, om de nævnte tal i sig selv giver nogen form for mening for offentligheden.

Den helt klare trend hos de førende virksomheder inden for åbenhed omkring skatteforhold, herunder bl.a. virksomhederne i B-team, er således, at fokus er meget mere på forklaringer og beskrivelser frem for “døde” tal.

Rådgivernes ansvar er at rådgive ansvarligt
Overordnet set er virksomhederne godt på vej til at indstille sig på mere transparens. Der kommer nu også fokus på dem, der rådgiver virksomhederne, og de, der investerer i virksomhederne.

Internationalt er holdningen helt klart fra politikere og NGO’er, at rådgivere har et stort ansvar for at genskabe tilliden, og ligeledes at investorerne må søge at gøre deres indflydelse gældende og påvirke en mere ansvarlig adfærd hos virksomhederne.

Efter vedtagelsen af et nyt EU-direktiv skal skatterådgivere (eller øvrige rådgivere, herunder virksomhedernes egne skattemedarbejdere) fra 25. juni 2018 kunne rapportere til skattemyndighederne om særligt udvalgte typer af skatterådgivning om grænseoverskridende arrangementer, der ifølge EU kendetegner aggressiv skatteplanlægning.

Listen af de arrangementer, der skal indrapporteres, er meget lang, og vil givet omfatte mange almindelige transaktioner, der ikke i dag opfattes som aggressive. Første rapportering skal indsendes til SKAT i august 2020, men den skal omfatte rådgivning, der leveres fra og med 25. juni 2018. Indberetningspligten er begrænset til grænseoverskridende arrangementer og forudsætter således, at der er mere end én medlemsstat involveret, eller at arrangementet sker mellem en medlemsstat og et tredjeland.

Selvom indberetningen ikke bliver offentligt tilgængelig, er det stadig et initiativ, der søger at øge transparensen og derved skabe incitament til at være mere ansvarlig i sin rådgivning.

Flere danske pensionskasser stiller krav om ansvarlig skat
På investorsiden er der endnu ikke indført tilsvarende regler om transparens. Investorerne er naturligvis i sig selv omfattet af flere af de initiativer, der er indført for andre globale virksomheder.

Indtil videre kommer de væsentligste initiativer fra internationale fora som eksempelvis UN PRI (Principles for Responsible Investment), der med deres vejledning for ansvarlig skatteadfærd (Engagement Guidance on Corporate Tax Responsibility) søger at skabe en fælles referenceramme for investorerne, når investor skal vurdere, om en virksomhed agerer ansvarligt. Også danske investorer har valgt ad frivillighedens vej at være mere transparente, hvor bl.a. ATP, Pædagogernes Pension og PKA offentligt har lagt deres skattepolitik frem.

Uansvarlig skat koster på bundlinjen
Der er ikke set konkrete analyser af, hvad negativ omtale af en virksomheds manglende ansvarlighed på skatteområdet vil eller har betydet for en virksomheds markedsværdi. Der findes dog eksempler på virksomheder, der selv vurderer, at negativ presseomtale af skatteforhold har kostet omsætning. Blandt andre teleselskabet 3, der vurderede, at de mistede omkring 30.000 kunder på grund af sagen vedrørende deres skatteunderskud i 2015, en sag, hvor de på fejlagtigt grundlag kom under anklage for skattesnyd. Starbucks måtte også inkassere en væsentlig nedgang i sin engelske omsætning oven på omtalen helt tilbage i 2012-2013 omkring deres skattebetalinger i UK, men så vidt vides har man ikke koblet omsætningsnedgangen direkte sammen med den negative omtale.

Det, der imidlertid står fuldstændigt klart, er, at passivitet og manglende handling kun resulterer i mere regulering. Ikke kun for virksomhederne, men også for rådgivere og investorer. For tilhængerne af mere åbenhed om virksomheders skatteforhold er der simpelthen konstant medvind på cykelstien. For modstandere virker det mere som en kamp mod vindmøller.

Som rådgivere har KPMG i 2016 lanceret en række principper for, hvad vi opfatter som ansvarlig skatterådgivning, og disse principper implementeres, kommunikeres og monitoreres globalt.

Vi bliver alle nødt til at tage ansvar for at genskabe den globale tillid til, at vi, både som rådgivere, virksomheder og investorer, agerer ansvarligt på skatteområdet. Det handler om at være åben om sine skatteforhold, men det handler selvfølgelig endnu mere om, hvordan vi agerer i det daglige, og at det, vi siger, vi gør, også er det, vi gør!

Søren Dalby, KPMG, 2018

Skattepartner i KPMG ACOR. Søren har bred erfaring fra både skattemyndigheder, fra industrien og som rådgiver for store danske og internationale virksomheder. Sørens primære specialer er selskabsskat og tax governance. Sidstnævnte med særligt fokus på skattestrategi, processer og risiko samt offentlighedens interesse for skat generelt. Søren er en del af KPMGs globale initiativ om “Responsible Tax”.