FAIF-loven

FAIF-Hovedlov

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.:

Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet). Loven indeholder de krav, der stilles til de forvaltere, der skal søge om tilladelse, henholdsvis de forvaltere, som alene skal registreres hos Finanstilsynet. Loven indeholder bl.a. krav om aflønning, risikostyring, rapportering, gennemsigtighed, depositar, værdiansættelse, organisation mv.

Lovgivningsprocessen

I forbindelse med direktivets ikrafttræden fik EU-medlemslandene to år til implementeringen af direktivet, der således senest skulle være implementeret den 22. juli 2013. Efter direktivets ikrafttræden begyndte den såkaldte level-2 fase, hvor ESMA (European Securities and Markets Authority), der er EU’s pendant til Finanstilsynet, udarbejdede guidelines og rapporter vedrørende nogle af direktivets bestemmelser. Nogle af disse guidelines og rapporter har resulteret i ”Level-2-forordningen”, der bl.a. indeholder nærmere definitioner af, hvad fx gearing er, og hvilke krav der generelt stilles til depositar, tilsyn og den løbende drift.

Direktivet er gennemført i Danmark ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), der blev vedtaget den 16. maj 2013. På baggrund af Level-2-forordningen har Finanstilsynet udstedt en række bekendtgørelser og vejledning, der supplerer og præciserer FAIF på visse områder, herunder bl.a. i relation til hvad der skal forstås ved en alternativ investeringsfond. Arbejdet med implementering af direktivet i national ret kaldes Level-3 fasen.

Formål

Formålet med direktivet og FAIF er primært at overvåge og forhindre systemiske risici samt at styrke konkurrencen gennem ensartede regler for forvaltere af alternative investeringsfonde. Direktivet og FAIF regulerer forvalterne af alternative investeringsfonde, men derimod som udgangspunkt ikke de forvaltede investeringsfonde. Direktivet og FAIF regulerer dermed kapitalfondsforvaltere og en lang række øvrige forvaltere. Forvaltere af kapitalfonde har ikke tidligere været undergivet særskilt regulering.

Direktivet og FAIF’s hovedindhold

Forvaltere, der er omfattet af FAIF, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at drive virksomhed som forvalter, hvis forvalteren forvalter en formue på over EUR 500 mio., dog kun EUR 100 mio., hvis der alene forvaltes gearede fonde. I forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet gælder der en række krav og betingelser til bl.a. forvalterens kapitalgrundlag samt til den personkreds, som ejer og driver forvalteren.

Forvaltere, der forvalter aktiver, hvis værdi ikke overstiger ovennævnte beløb, skal ikke indhente tilladelse hos Finanstilsynet, men skal alligevel lade sig registrere hos Finanstilsynet. Disse forvaltere er underlagt langt lempeligere krav end forvaltere, der skal ansøge om tilladelse, idet disse forvaltere blot skal angive en række grundlæggende oplysninger og løbende rapportere nogle få oplysninger til Finanstilsynet samt sørge for at monitorere værdien af de forvaltede fonde.

Forvaltere, der har tilladelse og ikke blot er registreret, skal overholde en lang række regler og regulering, der bl.a. vedrører aflønning, interessekonflikter, risikostyring, likviditetsstyring, værdiansættelse, delegation, organisatoriske krav, depositar, oplysningsforpligtelser mv.

Ikrafttræden

FAIF trådte i kraft den 22. juli 2013.

Forvaltere, der etableres efter denne dato, eller en forvalter, der efter denne dato får nye fonde under forvaltning, der er omfattet af FAIF, skal ansøge om tilladelse hos Finanstilsynet, inden forvaltningen påbegyndes.

Det er Finanstilsynets opgave i samarbejde med ESMA at monitorere og regulere de omfattede forvaltere med henblik på at indsamle oplysninger og behandle data, der kan forebygge systemiske risici.

Udover AIFM-direktivet har Rådet og EU-kommissionen vedtaget en forordning om europæiske venturekapitalfonde samt om europæiske sociale iværksætterfonde, som skal gøre det lettere for europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde at markedsføre sig på tværs alle landegrænser i EU. Forordningerne indeholder som AIFM-direktivet en række krav, der dog er langt mindre omfattende end AIFM-direktivets.

*****

[expand title=”Bekendtgørelser”]
Bekendtgørelse om alternative investeringsfonde
Bekendtgørelsen definerer, hvilke enheder, der skal anses for at være alternativ investe-ringsfonde i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Bekendtgørelsen definerer desuden hvilke enheder, der kan anses for almindelige selskaber.

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring af alternative investeringsfonde fra et tredjeland i Danmark
Bekendtgørelsen fastsætter de betingelser og oplysningskrav, som en forvalter skal opfylde i forbindelse med ansøgning om tilladelse hos Finanstilsynet om tilladelse til at markedsføre fonde fra et land uden for EU til professionelle investorer i Danmark.

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer
Bekendtgørelsen fastsætter de oplysninger og krav, som forvalteren skal opfylde i forbindelse med ansøgning til Finanstilsynet om markedsføring af fonde til detailinvestorer i Danmark.

Bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Bekendtgørelsen supplerer de i forvejen ret omfattende aflønningsbestemmelser i Loven. Bekendtgørelsens bestemmelse finder anvendelse på forvalterens lønpolitik for medlemmer af ledelsen samt øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede fonde.

Bekendtgørelse om form og indhold af et dokument, der indeholder væsentlig inve-storinformation for alternative investeringsfonde:
Bekendtgørelsen fastsætter de krav og den måde, hvorpå dokumentet med væsentlig inve-storinformation for alternative investeringsfonde skal opsættes. Bekendtgørelsen skelner mellem fonde, der investerer i finansielle aktiver og fonde, der investerer i øvrige aktiver, hvor kravene til de fonde, der investerer i finansielle aktiver, er mest omfattende.

Bekendtgørelse om registrering i Finanstilsynets register over vurderingseksperter:
Bekendtgørelsen fastsætter de oplysninger, som vurderingseksperter, som ikke i forvejen er registreringspligtige i medfør af anden lovgivning, skal afgive til Finanstilsynet, såfremt vurderingseksperten ønsker at blive registeret i Finanstilsynets register over vurderingsek-sperter.

Bekendtgørelse om væsentlige opgaver i relation til delegation efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Bekendtgørelsen fastlægger de væsentlige opgaver i relation til delegation efter kapitel 7 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

[/expand]

[expand title=”Europæisk lovgivning“]

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (Level-2-forordningen)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 447/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for FAIF’er, der vælger at være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 448/2013 af 15. maj 2013 om indførelse af en procedure for be-stemmelse af referencemedlemsstat for ikke-EU-FAIF’er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU.