Pressemeddelelser Aktive Ejeres pressemeddelelser Seks konkrete ønsker til partilederne fra Aktive Ejere10. november 2022Aktive Ejere er parat til at sætte yderligere fart på sin lobbyvirksomhed over for politikerne. Den største forhindring for at komme igennem med seks konkrete forslag er at få taletid, siger brancheforeningens adm. direktør Henrik Sass Larsen. Læs hele artiklen fra KapitalWatch her [...] Læs mere...Axcel stryger til tops ved prisuddeling9. november 2022Det årlige topmøde for Aktive Ejere er netop afsluttet, og igen i år, blev det kapitalfonden Axcel, som med salget af endnu en unicorn, virksomheden SteelSeries, strøg til tops som årets kapitalfond. Det har været et år med mange udfordringer for de danske venture- og kapitalfonde. Til trods for udfordringerne var der dog alligevel godt humør, da Aktive Ejere i dag afholdte deres årlige topmøde. Især de prisvinderne fonde Axcel, Heartcore og FSN Capital kunne være stolte over et år med en flot indsats og stærke resultater. Erhvervsmanden Christian Frigast, bestyrelsesformand for Aktive Ejere, fastslog i sin åbningstale tale, at “selvom 2021 stadig var et år præget af corona, og selvom første halvdel af 2022 har budt på krig i Europa, stigende energipriser og høj inflation, så er der blevet opnået fine resultater. F.eks. steg antallet af virksomheder opkøbt af kapitalfonde med hele 70 procent, når 2021 holdes op imod 2020. Og porteføljeselskaberne præsterede en vækst i bruttoavance på 17 procent. Det synes jeg godt, vi som branche kan være stolte af.” Der uddeltes i år tre priser; årets ventureselskab, årets kapitalfond og den grønne pris. For priserne årets ventureselskab og årets kapitalfond blev der af priskomiteen især lagt vægt på forskelligheden af investeringerne, eksempler på succesfulde frasalg og det overordnede afkast på de forskellige investeringer. Årets glade prisvindere 2022 Årets ventureselskabVinderen af prisen for årets ventureselskab blev Heartcore. Heartcore har blandt andet udmærket sig ved nogle flotte salg af virksomhederne Tink, som blev solgt for 2,2 mia. euro til Visa, og virksomheden Neo4j, hvor en 45% ejerandel er solgt på en 2,2 mia. dollars vurdering. Derudover har komiteen pointeret at Heartcore har en formidabel evne til at spotte lovende BtC-teknologi, og samtidig har de også formået at øge deres internationale vækst med deres tilstedeværelse i København, Berlin og Paris. Årets kapitalfond Vinderen af prisen for årets kapitalfond gik til Axcel. Axcel har tidligere vundet denne pris, og i følge priskommiteen vinder de den igen i år fordi, de blandt andet imponerer med en række flotte frasalg i deres danske forretning. I perioden fra juni 2021 til juli 2022 har Axcel blandt andet realiseret investeringerne i SteelSeries, som er en succesfuld dansk fabrikant af gaming-udstyr. SteelSeries blev således endnu en Axcel-unicorn og stod for hele 12 procent af de totale tilsagn i fonden. Det blev dermed også Axcels næststørste exit – kun overgået af Pandora. Ud over den flotte performance har priskomiteen også lagt vægt på et imponerende generationsskifte og sikringen af et effektivt nyt team, som har leveret en fremragende vækst. En række interne forfremmelser, et stærkt ESG-commitment til Science Based Targets Initiative og en ny visuel strategi er blot nogle af de nylige forandringer, som virksomheden succesfuldt har gennemgået. Den grønne pris 2022 Den grønne pris bliver givet ud fra tildelingskriterierne om et formindsket CO2-aftryk, antallet af nye grønne arbejdspladser og virksomhedens forebyggelse, reduktion eller omstilling ift. den grønne omstilling samt en vurdering af virksomhedens relevans og impact for fremtidens grønne omstilling. Vinderen blev FSN Capital. I 2021 var FSN Capital den første nordiske virksomhed til at forpligte sig på “Initiative ClimatInternational – iCI”, og som en del af iCI kom FSN Capital med i den arbejdsgruppe, der skulle støtte udviklingen af Science BasedTarget initiative, som også Axcel har tilsluttet sig. FSN Capital har konkret forpligtet sig på, at alle porteføljevirksomheder skal have sat deres egne godkendte science-based targets i 2030 – et årti før forudsat i SBTi (Science-Based Target initiative). Derudover har man også besluttet at reducere direkte emissioner med 60 procent i 2026 ift. 2019. Samtidig vil man reducere indirekte emissioner fra forretningsrejser og affald med 29 procent. Ved tildelingen af den grønne pris tillægges det betydning, at man kan fremhæve konkrete eksempler, og FSN Capital nævner selv to. Århus-virksomheden Obton, der er en af Europas største solcelle-investorer, og Göteborg-virksomheden ViaCon, hvis konstruktioner og udvikling sandsynligvis vil være af stigende betydning efterhånden som, vi må tilpasse os til klimaforandringer. ViaCon producerer bl.a. oversvømmelsestanke, plastikrør og geotekniske løsninger ifm. tørker og skybrud. Under FSN Capitals ejerskab har ViaCon øget mængden af genanvendte materialer i plastrør fra 27 procent i 2020 til 36 procent i 2021, og virksomheden arbejder på at reducere den totale brug af plastik. Medlemmer af priskomiteen: John Helmsøe-Zinck, som repræsentant for sidste års vinder af prisen for årets kapitalfond: VIA Equity. Ulla Brockenhuus-Schack, som repræsentant for sidste års vinder af årets ventureselskab: Seed capital. Laurits Bach Sørensen, som repræsentant for sidste års vinder af den grønne pris: Nordic Alpha Partners. Majbritt Skov, som repræsentant for Deloitte. Jonathan SH. Nielsen, som sekretær for komiteen. Christian Frigast, som formand for komiteen og for Aktive Ejere. Yderligere information: pressekontakt, Svend Gunbak, email: gunbak@aktiveejere.dk [...] Læs mere...Aktive Ejeres aktivitetsrapport 2021/2022 er udkommet!9. november 2022Som brancheforening for Aktive Ejere i Danmark sætter vi benchmark for vores medlemmer indenfor områder som god selskabsledelse, etiske retningslinjer og ansvarlig skatteadfærd. Udover at sætte benchmark for branchen, har vi som forening tre hovedopgaver: Vi danner vigtige netværk mellem vores medlemmer og interessenter ved både konferencer, sociale arrangementer eller i mødet mellem offentlige beslutningstagere og repræsentanter fra branchen. Vi giver vores medlemmer en stemme i samfundsdebatten. Og så sørger vi for, at branchens input medtages, når nye regler er under overvejelse, ligesom vi kommer med forslag til god erhvervspolitik. I Aktive Ejere fejrer vi hvert år vores medlemmer ved at uddele priser, der hylder de ypperste kapital- og venturefonde og aktører inden for branchen. Som noget nyt uddeler vi også en grøn pris for yderligere at sætte fokus på, hvordan vores medlemmer bidrager til den grønne omstilling. Download Aktive Ejeres aktivitetsrapport 2021/2022 her! [...] Læs mere...Advarsel til startups og vækstvirksomheder8. marts 2022Aktive Ejere, DanBAN, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups går sammen om advarsel til startups og vækstvirksomheder om Skattestyrelsens skærpede tolkning og kontrol af skattekreditordningen – særligt relevant for dem, der udvikler software. Skattekreditordningen har siden 2012 til stor tilfredshed og gavn været benyttet af tusindvis af danske virksomheder og har sikret, at flere milliarder kroner er investeret i udvikling og vækst.Hvis din virksomhed er blandt de mange danske virksomheder, som benytter eller overvejer at gøre brug af skattekreditordningen (ligningslovens §8X), så bør du og din revisor læse dette for at undgå at havne i en skattefælde, der i værste fald kan betyde konkurs og koste arbejdspladser. Hvis din softwarevirksomhed bliver udtaget til kontrol, så er der nemlig stor risiko for, at Skattestyrelsen mener, at jeres softwareudvikling ikke opfylder betingelserne for skattekreditordningen, også selvom din revisor hidtil har været af en anden opfattelse.Virksomhederne og deres revisorer har fulgt lovens ånd og bogstav, mens Skattestyrelsen har indledt et uforståeligt korstog.Skattestyrelsen er begyndt at tage en lang række virksomheder ud til kontrol, og der er desværre nu opstået en del tilfælde med krav om tilbagebetaling til stor forbavselse for både virksomhedernes ejere og deres revisor. Det har betydet, at der er rejst flere sager ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. På trods af at Skattestyrelsen har tabt en sag i Landsskatteretten i maj 2021 omkring software, så har de anket sagen til domstolene. Der er dermed opstået stor usikkerhed hos virksomhederne, da det vil tage en del år inden sagerne er afgjort, og en egentlig afklaring foreligger.Den skærpede tolkning og kontrol har desværre givet en lang række sager, hvor Skattestyrelsen mener, at virksomhederne ikke har løftet bevisbyrden i forhold til, hvordan Skattestyrelsen mener, ligningslovens §8X skal fortolkes. Risikoen opstår, hvis en virksomhed ikke formår at løfte bevisbyrden, da der dermed kommer tilbagebetalingskrav, med renter, fra Skattestyrelsen. Det kan for nogle virksomheder betyde, at op til fem års udbetalt skattekredit skal tilbagebetales. Bevisbyrden synes for mange virksomheder at være umulig at løfte, og erfaringen er, at mange typer dokumentation affejes i Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser.I praksis rammer kravet startups og vækstvirksomheder. Det er for mange virksomheder umuligt at tilbagebetale f.eks. 2-10 millioner. Det er ofte ikke muligt at rejse kapital fra investorer, hvis der skal tilbagebetales millioner til Skattestyrelsen, eller hvis man har en igangværende skattesag ved domstolene. Det kan tage årevis at få en afgørelse, og retssagerne er dyre og indebærer også en procesrisiko. Derfor er der en reel risiko for konkurs for især de mindre virksomheder. Virksomhedernes bevisbyrde er svær at løfte Mange virksomheder har fået den opfattelse, at en udbetaling betyder, at ansøgningen er godkendt. Men det er ikke tilfældet. Dertil kommer, at de krav der stilles til bevisførelse, i både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, er langt mere omfattende, end hvad der har været virksomhedernes og revisorernes opfattelse hidtil. Dette gælder specielt omkring softwareudvikling. Her er et par eksempler: Virksomhederne får tilbagebetalingskrav med begrundelser fra Skattestyrelsen som baseres på, at Software er allerede opfundet, at digitalisere en forretningsproces ikke kan godkendes, eller at virksomhedens software ikke er innovativt nokKrav om timeregistrering: Det er ikke nok at synliggøre lønningsomkostninger til softwareudvikling. Der er en forventning om, at softwareudviklerne dokumenterer deres arbejde på projekterne via omfattende tidsregistrering.Forventning om ekstern vurdering: Det er ikke altid tilstrækkeligt, at virksomheden selv beskriver, at deres udvikling har en nyhedsværdi, et risikoelement og derved opfylder betingelserne for Forskning og Udvikling.Dokumentation for omkostninger: Det er ikke nok at anvende kontoudtog fra et økonomisystem, med markering af hvilke omkostninger der vedrører nyudvikling, og hvad der er vedligeholdelse.Innovationsstøtte tillægges ikke værdi: Støtte og tilskud som fx. Innobooster fra In- novationsfonden eller EU-forskning og innovationsstøtte (Horizon Europe) kan ikke bruges til at løfte bevisbyrden. Vores advarsel Danish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforenin- gen for Tech Startups kommer derfor med en advarsel om, at selvom man tidligere har benyttet skattekreditordningen, kan Skattestyrelsens nuværende praksis og tolkning ved udtagelse til kontrol betyde, at det er svært at opfylde betingelserne og løfte den bevisbyrde, som Skattestyrelsen kræver i forbindelse med kontrollen.Vi mener, at tilbagebetalingskravene er en potentiel bombe under hele økosystemet for startups og iværksættere i Danmark, og vi oplever, at mens politikerne ønsker at ”give” med den ene hånd, så ”tager” Skatte- styrelsen med den anden hånd.Skattestyrelsens ændrede praksis foregår uden, at regering og politikerne er bevidste om dette og på trods af, at politikerne generelt ønsker at støtte dansk forskning og udvikling – og økosystemet af startup og vækst-virksomheder.Hvis jeres softwarevirksomhed udvikler software, som ikke er banebrydende eller ikke har en stor nyheds- værdi efter Skattestyrelsens opfattelse, hvis I er i tvivl om, hvorvidt I kan løfte bevisbyrden, eller hvis virksom- heden videreudvikler software som allerede er i brug hos kunder, så bør I vurdere, om I kan sandsynliggøre, at det er et nyt eller et væsentligt forbedret produkt.Man kan overveje at søge Skattestyrelsen om et bindende svar og ved modtagelse af et gunstigt svar fra Skat- testyrelsen anmode om genoptagelse af selvangivelsen. Men det kan også være risikabelt, hvis man får et af- slag og allerede har benyttet skattekreditordningen i tidligere år.Man bør nøje overveje, om virksomheden skal anvende skattekreditordning for 2021, da en kontrol let kan betyde, at også tidligere udbetalt skattekreditter kræves tilbagebagebetalt. Hvis Skattestyrelsen senere ændrer praksis omkring Skattekreditordningen er der mulighed for at få rettet i virksomhedens selvangivelse op til tre år efter – og derved benytte Skattekreditordningen med tilbagevirksomheden kraft. Med venlig hilsenDanish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups Baggrundsinformation: Vi mener: Skattekreditordningen er vigtig for DanmarkFormålet med ordningen er at sikre danske virksomheders konkurrencekraft, og øge mulighederne for at virksomhederne investerer i forskning og udvikling – også for virksomheder, som i en tidlig fase har underskud.Det skaber arbejdspladser, innovation og vækst til Danmark. Derfor er skattekreditordningen vigtig for mange startups og vækstvirksomheder, som supplerer den kapital, som er opnået fra risikovillige investorer med yderligere likviditet fra skattekreditordningen.En tilsvarende ordning findes i lande i hele verden, og i EU i f.eks. Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Italien.Men i disse lande er tolkningen af, hvad der er forskning og udvikling langt bedre defineret og praktiseret. F.eks. i Holland, hvor det ikke er Skattemyndighederne, som skal vurdere hvad der kan godkendes som forskning og udvikling og fordi kriterierne ikke er en del af loven, men i stedet følger internationalt accepterede definitioner. I bl.a. Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Schweitz, Storbritannien bruges OECD definitionen fra internationalt anvendte Frascati Manual. Skattestyrelsens juridiske vejledningDen juridiske vejledning omkring skattekreditordningen er blevet præciseret den 2. februar 2022 således, at det nu ikke kan udelukkedes, at Frascati manualen kan tjene som inspiration.Samtidig nævner et ministersvar af 20. november 2020: “Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør den seneste udgave af Frascati-manualen ikke et fortolkningsbidrag ved forståelsen af ligningslovens § 8 B. Aktuelt sker begrebsfastlæggelsen under inddragelse af sædvanlige retskilder, dvs. lovens ordlyd, forarbejder samt rets og administrativ praksis”. Dermed anses manualen ikke for at være en retskilde”.Hvad det kommer til at betyde i praksis, har vi ikke overblik over endnu. Skærpet kontrol Skattestyrelsen har i mange år nærmest ikke ført kontrol med skattekreditordningen. På baggrund af udbytteskattesagerne fra 2016, hvor 12,3 mia. kr. blev udbetalt uden nævneværdig kontrol, har Skattestyrelsen nu skærpet kontrollen med udbetalinger, og i den forbindelse også med skattekreditordningen. I 2020 blev der udbetalt over 1 mia. kr. under skattekreditordningen. Fakta om LL §8X SkattekreditordningenIndført i 2012 efter ønske fra økosystemet af vækstvirksomheder fordi vækstvirksomheder, som finansierer produktudvikling og vækst via angel, venture eller børskapital, typisk har underskud, og derved ikke kan opnå en skattebesparelse med forsknings- og udviklingsfradrag. Skattekreditten fungerer ved at veksle skatteværdiens fremførbare underskud til udbetaling af kontanter.Ønsket var en kvartalsvis negativ selskabsskat, ligesom negativ moms, men blev lovmæssigt koblet til LL§8B som en støtte til forskning og udvikling. LL§8B er fra 1973, og dengang var software ikke en væsentlig del af virksomhedernes F&U. Skattekredit udbetales hver år i november. 11 måneder efter de fleste virksomheders regnskabsår slutter.For skatteåret 2020 var der 1.779 danske virksomheder, som fik udbetalt Skattekredit. En ordning som siden 2013 likviditetsmæssigt har støttet underskudsgivende virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling. Ordningen har god opbakning blandt de politiske partier, og svarer til ordninger som andre EU lande også har. [...] Læs mere...Aktive Ejere lancerer skattekodeks7. juni 2021Aktive Ejere lancerer nu vores skattekodeks. Det gør vi, fordi vi gerne vil være en aktiv deltager i samfundet omkring os. Det har længe været et ønske fra bestyrelsen, at vi som forening deltager mere aktivt i den offentlige debat og fortæller om alle de gode ting, vores medlemmer gør hver eneste dag. At vores medlemmer skaber de arbejdspladser og den vækst og velstand, der er afgørende for at holde vores samfund i gang. Og at de er med til at udvikle nye produkter til gavn for borgere og virksomheder. Det var for at synliggøre den positive forskel, at vi skiftede navn til Aktive Ejere, og vores nye skattekodeks skal ses i forlængelse af det. Med vores skattekodeks ønsker vi at vise, at vores medlemmer betaler den skat, de skal, og at alle samarbejder konstruktivt med skattemyndighederne i de lande, vi arbejder i. Vi ved også, at det for mange af vores medlemmer er vigtigt at kunne sige til investorer, at der leves op til en ansvarlig skatteadfærd. Den mulighed får de nu, fordi vi stiller klare standarder, der i øvrigt er meget tæt på de standarder, pensionskasserne arbejder under. Vi lancerer skattekodekset i dag med en artikel i Børsen. Ved spørgsmål, opfordrer vi til, at de stiles til presse- og kommunikationschef Mads Havskov Hansen på 41 29 21 83 / mhh@aktiveejere.dk. Download Aktive Ejeres skattekodeks på dansk her Download Active Owners Denmark’s Tax Code in English here [...] Læs mere...Aktive Ejere opretter kapitalmarkedsudvalg1. juni 2021Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man kan forbedre small-mid-cap-markedet og sikre den nødvendige kapital til danske vækstvirksomheder. Det skriver Aktive Ejeres direktør Jonathan SH. Nielsen i et nyhedsbrev til foreningens medlemmer. I den seneste tid har der været en del debat om danske virksomheder, der lader sig børsnotere i udlandet. Særligt har det fyldt meget, at langt størstedelen af danske unicorns ender med at flytte til udlandet. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på, at der kan være gode grunde til, at en dansk virksomhed flytter til udlandet. Danmark er et lille land og kan ikke have højtspecialiserede miljøer på alle områder. For nogle virksomheder vil det derfor være en naturlig del af deres vækstrejse at søge mod internationale miljøer, hvor der er større know how inden for virksomhedens forretningsfelt, end der er i Danmark.Der er dog også grund til at kaste et kritisk blik på det danske kapitalmarked. Der bliver børsnoteret væsentligt færre selskaber i Danmark end i vores nabolande, og en del danske selskaber oplever problemer med at fremskaffe vækstkapital. Den danske vækstbørs First North skulle afhjælpe noget af problemet, og selvom nogle mener, First North fungerer helt fint, er andre mere kritiske og mener, den lider under for få professionelle investorer og for lidt kapital. Venturefonde spiller en meget stor rolle for vækstvirksomheder. Både i forhold til kapitalfremskaffelsen og i at sikre den know how, der kan gøre en start-up til en scale-up. Men venturefondene bliver også kapacitetsmæssigt udfordrede, når vi bevæger os op i de senere runder. Der er med andre ord en del, der taler for, at der ligger et arbejde med at forbedre det nuværende small-mid-cap-børsmarked i Danmark. Det vil vi i Aktive Ejere gerne etablere en platform for. Derfor har vi besluttet at nedsætte et kapitalmarkedsudvalg der skal komme med forslag til, hvordan markedet for small-mid-cap bliver mere velfungerende og giver vækstvirksomheder mere medvind på deres rejse. Vi bilder os ikke ind, at vi har alle løsninger på forhånd, men sammen med kloge hoveder, der har fingeren på pulsen i branchen, tror vi på, vi kan komme med nogle rigtig gode løsninger. Vi kan og skal ikke stoppe danske virksomheder for at søge mod udlandet, hvis det er det bedste næste skridt i deres vækstrejse. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke er manglen på vækstkapital, der presser dem mod fjernere himmelstrøg. [...] Læs mere...Rapport fra komitéen for god selskabsledelse kapitalfonde17. december 2020Siden 2008 har Aktive Ejere haft et sæt af retningslinjer for, hvordan kapitalfonde i Danmark bør udøve deres ejerskab ansvarligt og godt. I forlængelse af retningslinjerne udgiver foreningen en årlig rapport, hvor der gøres status på de omfattede kapitalfondes og porteføljeselskabers overholdelsesgrad. Rapporten udarbejdes af komitéen for god selskabsledelse i kapitalfonde, og denne udgøres aktuelt af revisionshuset Deloitte. Tallene for 2019/2020 er netop offentliggjort. I lighed med sidste år er der 7 danske kapitalfonde, som er fuldt omfattede af retningslinjerne. Overordnet set er det komitéens konklusion, at de danske kapitalfonde lever op til Aktive Ejeres retningslinjer enten i form af ’comply’ eller ’explain’. Der er 42 virksomheder, som er omfattet af retningslinjerne i 2019, hvilket er et mindre fald i forhold til sidste års rapportering. Selvom antallet af selskaber i analysen er faldet, er der fortsat en udskiftning af ca. 15-20 procent af selskaberne, og årets analyse viser i lighed med tidligere år, at det typisk tager lidt tid at få implementeret anbefalingerne fra retningslinjerne. Årets undersøgelse viser, at den samlede efterlevelse af retningslinjerne er faldet fra 79 procent i 2018 til 75% i 2019, hvilket komitéen betragter som mindre tilfredsstillende. Den noterer dog også, at vi historisk har oplevet, at det tager 1-2 år før nye medlemmer har indarbejdet anbefalingerne fuldt ud i årsrapporterne og de årlige rutiner i bl.a. revisionsudvalgene. Det er således fortsat komitéens vurdering, at kapitalfondene og deres virksomheder generelt har et højt fokus på efterlevelse af Aktive Ejeres retningslinjer. Download rapporten fra komitéen for god selskabsledelse kapitalfonde her Download retningslinjerne for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse her [...] Læs mere...Aktivitetsrapport 2019/202017. december 2020Hvert år tager Aktive Ejere temperaturen på centrale dele af branchen og præsenterer væsentlige pointer og nøgletal i en aktivitetsrapport – det der tidligere hed årsskriftet. Rapporten for 2019/2020 er netop offentliggjort, og giver en aktuel status for kapitalfonde, venturefonde og business angels. Den dækker alle tre segmenter for 2019 samt de første otte måneder af 2020 for venturefondene. Resultaterne og nøgletal i rapporten er baseret på data, som er indsamlet fra kilder såsom Vækstfonden, DanBAN (Danish Business Angels), Danmarks Statistik, Nationalbanken samt foreningens egne data.Kapitalfonde skaber arbejdspladserSelvom 2019 var præget af nedsat aktivitet på markedet sammenlignet med året før, blev 36 danske virksomheder opkøbt af en kapitalfond. Ydermere beskæftigede de kapitalfondsejede virksomheder, vi har kigget på, globalt flere end 82.000 ansatte i 2019.Venturefonde i rekordhøje investeringerDanske startups modtog rekordhøje investeringer i 2019. 3,9 mia. kr. blev investeret, hvilket er en 40 pct. stigning sammenlignet med 2018. Siden 2016 har 194 danske startups modtaget venturekapital.Flere end 2.000 aktive business angels i DanmarkI 2019 var der registeret 2.100 aktive business angels i Danmark. De havde investeringer i omtrent 3.800 forskellige virksomheder. I alt 514 af disse virksomheder havde desuden mindst én business angel fra DanBAN som investor. Den totale omsætning i DanBAN-medlemmernes 514 porteføljevirksomheder udgjorde 4,9 mia. kr. Download Branchens Aktivitetsrapport 2019/2020 her [...] Læs mere...
