Aktive Ejeres pressemeddelelser Advarsel til startups og vækstvirksomheder8. marts 2022Aktive Ejere, DanBAN, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups går sammen om advarsel til startups og vækstvirksomheder om Skattestyrelsens skærpede tolkning og kontrol af skattekreditordningen – særligt relevant for dem, der udvikler software. Skattekreditordningen har siden 2012 til stor tilfredshed og gavn været benyttet af tusindvis af danske virksomheder og har sikret, at flere milliarder kroner er investeret i udvikling og vækst.Hvis din virksomhed er blandt de mange danske virksomheder, som benytter eller overvejer at gøre brug af skattekreditordningen (ligningslovens §8X), så bør du og din revisor læse dette for at undgå at havne i en skattefælde, der i værste fald kan betyde konkurs og koste arbejdspladser. Hvis din softwarevirksomhed bliver udtaget til kontrol, så er der nemlig stor risiko for, at Skattestyrelsen mener, at jeres softwareudvikling ikke opfylder betingelserne for skattekreditordningen, også selvom din revisor hidtil har været af en anden opfattelse.Virksomhederne og deres revisorer har fulgt lovens ånd og bogstav, mens Skattestyrelsen har indledt et uforståeligt korstog.Skattestyrelsen er begyndt at tage en lang række virksomheder ud til kontrol, og der er desværre nu opstået en del tilfælde med krav om tilbagebetaling til stor forbavselse for både virksomhedernes ejere og deres revisor. Det har betydet, at der er rejst flere sager ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. På trods af at Skattestyrelsen har tabt en sag i Landsskatteretten i maj 2021 omkring software, så har de anket sagen til domstolene. Der er dermed opstået stor usikkerhed hos virksomhederne, da det vil tage en del år inden sagerne er afgjort, og en egentlig afklaring foreligger.Den skærpede tolkning og kontrol har desværre givet en lang række sager, hvor Skattestyrelsen mener, at virksomhederne ikke har løftet bevisbyrden i forhold til, hvordan Skattestyrelsen mener, ligningslovens §8X skal fortolkes. Risikoen opstår, hvis en virksomhed ikke formår at løfte bevisbyrden, da der dermed kommer tilbagebetalingskrav, med renter, fra Skattestyrelsen. Det kan for nogle virksomheder betyde, at op til fem års udbetalt skattekredit skal tilbagebetales. Bevisbyrden synes for mange virksomheder at være umulig at løfte, og erfaringen er, at mange typer dokumentation affejes i Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser.I praksis rammer kravet startups og vækstvirksomheder. Det er for mange virksomheder umuligt at tilbagebetale f.eks. 2-10 millioner. Det er ofte ikke muligt at rejse kapital fra investorer, hvis der skal tilbagebetales millioner til Skattestyrelsen, eller hvis man har en igangværende skattesag ved domstolene. Det kan tage årevis at få en afgørelse, og retssagerne er dyre og indebærer også en procesrisiko. Derfor er der en reel risiko for konkurs for især de mindre virksomheder. Virksomhedernes bevisbyrde er svær at løfte Mange virksomheder har fået den opfattelse, at en udbetaling betyder, at ansøgningen er godkendt. Men det er ikke tilfældet. Dertil kommer, at de krav der stilles til bevisførelse, i både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, er langt mere omfattende, end hvad der har været virksomhedernes og revisorernes opfattelse hidtil. Dette gælder specielt omkring softwareudvikling. Her er et par eksempler: Virksomhederne får tilbagebetalingskrav med begrundelser fra Skattestyrelsen som baseres på, at Software er allerede opfundet, at digitalisere en forretningsproces ikke kan godkendes, eller at virksomhedens software ikke er innovativt nokKrav om timeregistrering: Det er ikke nok at synliggøre lønningsomkostninger til softwareudvikling. Der er en forventning om, at softwareudviklerne dokumenterer deres arbejde på projekterne via omfattende tidsregistrering.Forventning om ekstern vurdering: Det er ikke altid tilstrækkeligt, at virksomheden selv beskriver, at deres udvikling har en nyhedsværdi, et risikoelement og derved opfylder betingelserne for Forskning og Udvikling.Dokumentation for omkostninger: Det er ikke nok at anvende kontoudtog fra et økonomisystem, med markering af hvilke omkostninger der vedrører nyudvikling, og hvad der er vedligeholdelse.Innovationsstøtte tillægges ikke værdi: Støtte og tilskud som fx. Innobooster fra In- novationsfonden eller EU-forskning og innovationsstøtte (Horizon Europe) kan ikke bruges til at løfte bevisbyrden. Vores advarsel Danish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforenin- gen for Tech Startups kommer derfor med en advarsel om, at selvom man tidligere har benyttet skattekreditordningen, kan Skattestyrelsens nuværende praksis og tolkning ved udtagelse til kontrol betyde, at det er svært at opfylde betingelserne og løfte den bevisbyrde, som Skattestyrelsen kræver i forbindelse med kontrollen.Vi mener, at tilbagebetalingskravene er en potentiel bombe under hele økosystemet for startups og iværksættere i Danmark, og vi oplever, at mens politikerne ønsker at ”give” med den ene hånd, så ”tager” Skatte- styrelsen med den anden hånd.Skattestyrelsens ændrede praksis foregår uden, at regering og politikerne er bevidste om dette og på trods af, at politikerne generelt ønsker at støtte dansk forskning og udvikling – og økosystemet af startup og vækst-virksomheder.Hvis jeres softwarevirksomhed udvikler software, som ikke er banebrydende eller ikke har en stor nyheds- værdi efter Skattestyrelsens opfattelse, hvis I er i tvivl om, hvorvidt I kan løfte bevisbyrden, eller hvis virksom- heden videreudvikler software som allerede er i brug hos kunder, så bør I vurdere, om I kan sandsynliggøre, at det er et nyt eller et væsentligt forbedret produkt.Man kan overveje at søge Skattestyrelsen om et bindende svar og ved modtagelse af et gunstigt svar fra Skat- testyrelsen anmode om genoptagelse af selvangivelsen. Men det kan også være risikabelt, hvis man får et af- slag og allerede har benyttet skattekreditordningen i tidligere år.Man bør nøje overveje, om virksomheden skal anvende skattekreditordning for 2021, da en kontrol let kan betyde, at også tidligere udbetalt skattekreditter kræves tilbagebagebetalt. Hvis Skattestyrelsen senere ændrer praksis omkring Skattekreditordningen er der mulighed for at få rettet i virksomhedens selvangivelse op til tre år efter – og derved benytte Skattekreditordningen med tilbagevirksomheden kraft. Med venlig hilsenDanish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups Baggrundsinformation: Vi mener: Skattekreditordningen er vigtig for DanmarkFormålet med ordningen er at sikre danske virksomheders konkurrencekraft, og øge mulighederne for at virksomhederne investerer i forskning og udvikling – også for virksomheder, som i en tidlig fase har underskud.Det skaber arbejdspladser, innovation og vækst til Danmark. Derfor er skattekreditordningen vigtig for mange startups og vækstvirksomheder, som supplerer den kapital, som er opnået fra risikovillige investorer med yderligere likviditet fra skattekreditordningen.En tilsvarende ordning findes i lande i hele verden, og i EU i f.eks. Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Italien.Men i disse lande er tolkningen af, hvad der er forskning og udvikling langt bedre defineret og praktiseret. F.eks. i Holland, hvor det ikke er Skattemyndighederne, som skal vurdere hvad der kan godkendes som forskning og udvikling og fordi kriterierne ikke er en del af loven, men i stedet følger internationalt accepterede definitioner. I bl.a. Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Schweitz, Storbritannien bruges OECD definitionen fra internationalt anvendte Frascati Manual. Skattestyrelsens juridiske vejledningDen juridiske vejledning omkring skattekreditordningen er blevet præciseret den 2. februar 2022 således, at det nu ikke kan udelukkedes, at Frascati manualen kan tjene som inspiration.Samtidig nævner et ministersvar af 20. november 2020: “Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør den seneste udgave af Frascati-manualen ikke et fortolkningsbidrag ved forståelsen af ligningslovens § 8 B. Aktuelt sker begrebsfastlæggelsen under inddragelse af sædvanlige retskilder, dvs. lovens ordlyd, forarbejder samt rets og administrativ praksis”. Dermed anses manualen ikke for at være en retskilde”.Hvad det kommer til at betyde i praksis, har vi ikke overblik over endnu. Skærpet kontrol Skattestyrelsen har i mange år nærmest ikke ført kontrol med skattekreditordningen. På baggrund af udbytteskattesagerne fra 2016, hvor 12,3 mia. kr. blev udbetalt uden nævneværdig kontrol, har Skattestyrelsen nu skærpet kontrollen med udbetalinger, og i den forbindelse også med skattekreditordningen. I 2020 blev der udbetalt over 1 mia. kr. under skattekreditordningen. Fakta om LL §8X SkattekreditordningenIndført i 2012 efter ønske fra økosystemet af vækstvirksomheder fordi vækstvirksomheder, som finansierer produktudvikling og vækst via angel, venture eller børskapital, typisk har underskud, og derved ikke kan opnå en skattebesparelse med forsknings- og udviklingsfradrag. Skattekreditten fungerer ved at veksle skatteværdiens fremførbare underskud til udbetaling af kontanter.Ønsket var en kvartalsvis negativ selskabsskat, ligesom negativ moms, men blev lovmæssigt koblet til LL§8B som en støtte til forskning og udvikling. LL§8B er fra 1973, og dengang var software ikke en væsentlig del af virksomhedernes F&U. Skattekredit udbetales hver år i november. 11 måneder efter de fleste virksomheders regnskabsår slutter.For skatteåret 2020 var der 1.779 danske virksomheder, som fik udbetalt Skattekredit. En ordning som siden 2013 likviditetsmæssigt har støttet underskudsgivende virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling. Ordningen har god opbakning blandt de politiske partier, og svarer til ordninger som andre EU lande også har.... Læs mere...Aktive Ejere lancerer skattekodeks7. juni 2021Aktive Ejere lancerer nu vores skattekodeks. Det gør vi, fordi vi gerne vil være en aktiv deltager i samfundet omkring os. Det har længe været et ønske fra bestyrelsen, at vi som forening deltager mere aktivt i den offentlige debat og fortæller om alle de gode ting, vores medlemmer gør hver eneste dag. At vores medlemmer skaber de arbejdspladser og den vækst og velstand, der er afgørende for at holde vores samfund i gang. Og at de er med til at udvikle nye produkter til gavn for borgere og virksomheder. Det var for at synliggøre den positive forskel, at vi skiftede navn til Aktive Ejere, og vores nye skattekodeks skal ses i forlængelse af det. Med vores skattekodeks ønsker vi at vise, at vores medlemmer betaler den skat, de skal, og at alle samarbejder konstruktivt med skattemyndighederne i de lande, vi arbejder i. Vi ved også, at det for mange af vores medlemmer er vigtigt at kunne sige til investorer, at der leves op til en ansvarlig skatteadfærd. Den mulighed får de nu, fordi vi stiller klare standarder, der i øvrigt er meget tæt på de standarder, pensionskasserne arbejder under. Vi lancerer skattekodekset i dag med en artikel i Børsen. Ved spørgsmål, opfordrer vi til, at de stiles til presse- og kommunikationschef Mads Havskov Hansen på 41 29 21 83 / mhh@aktiveejere.dk. Download Aktive Ejeres skattekodeks på dansk her Download Active Owners Denmark’s Tax Code in English here... Læs mere...Aktive Ejere opretter kapitalmarkedsudvalg1. juni 2021Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man kan forbedre small-mid-cap-markedet og sikre den nødvendige kapital til danske vækstvirksomheder. Det skriver Aktive Ejeres direktør Jonathan SH. Nielsen i et nyhedsbrev til foreningens medlemmer. I den seneste tid har der været en del debat om danske virksomheder, der lader sig børsnotere i udlandet. Særligt har det fyldt meget, at langt størstedelen af danske unicorns ender med at flytte til udlandet. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på, at der kan være gode grunde til, at en dansk virksomhed flytter til udlandet. Danmark er et lille land og kan ikke have højtspecialiserede miljøer på alle områder. For nogle virksomheder vil det derfor være en naturlig del af deres vækstrejse at søge mod internationale miljøer, hvor der er større know how inden for virksomhedens forretningsfelt, end der er i Danmark.Der er dog også grund til at kaste et kritisk blik på det danske kapitalmarked. Der bliver børsnoteret væsentligt færre selskaber i Danmark end i vores nabolande, og en del danske selskaber oplever problemer med at fremskaffe vækstkapital. Den danske vækstbørs First North skulle afhjælpe noget af problemet, og selvom nogle mener, First North fungerer helt fint, er andre mere kritiske og mener, den lider under for få professionelle investorer og for lidt kapital. Venturefonde spiller en meget stor rolle for vækstvirksomheder. Både i forhold til kapitalfremskaffelsen og i at sikre den know how, der kan gøre en start-up til en scale-up. Men venturefondene bliver også kapacitetsmæssigt udfordrede, når vi bevæger os op i de senere runder. Der er med andre ord en del, der taler for, at der ligger et arbejde med at forbedre det nuværende small-mid-cap-børsmarked i Danmark. Det vil vi i Aktive Ejere gerne etablere en platform for. Derfor har vi besluttet at nedsætte et kapitalmarkedsudvalg der skal komme med forslag til, hvordan markedet for small-mid-cap bliver mere velfungerende og giver vækstvirksomheder mere medvind på deres rejse. Vi bilder os ikke ind, at vi har alle løsninger på forhånd, men sammen med kloge hoveder, der har fingeren på pulsen i branchen, tror vi på, vi kan komme med nogle rigtig gode løsninger. Vi kan og skal ikke stoppe danske virksomheder for at søge mod udlandet, hvis det er det bedste næste skridt i deres vækstrejse. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke er manglen på vækstkapital, der presser dem mod fjernere himmelstrøg.... Læs mere...Rapport fra komitéen for god selskabsledelse kapitalfonde17. december 2020Siden 2008 har Aktive Ejere haft et sæt af retningslinjer for, hvordan kapitalfonde i Danmark bør udøve deres ejerskab ansvarligt og godt. I forlængelse af retningslinjerne udgiver foreningen en årlig rapport, hvor der gøres status på de omfattede kapitalfondes og porteføljeselskabers overholdelsesgrad. Rapporten udarbejdes af komitéen for god selskabsledelse i kapitalfonde, og denne udgøres aktuelt af revisionshuset Deloitte. Tallene for 2019/2020 er netop offentliggjort. I lighed med sidste år er der 7 danske kapitalfonde, som er fuldt omfattede af retningslinjerne. Overordnet set er det komitéens konklusion, at de danske kapitalfonde lever op til Aktive Ejeres retningslinjer enten i form af ’comply’ eller ’explain’. Der er 42 virksomheder, som er omfattet af retningslinjerne i 2019, hvilket er et mindre fald i forhold til sidste års rapportering. Selvom antallet af selskaber i analysen er faldet, er der fortsat en udskiftning af ca. 15-20 procent af selskaberne, og årets analyse viser i lighed med tidligere år, at det typisk tager lidt tid at få implementeret anbefalingerne fra retningslinjerne. Årets undersøgelse viser, at den samlede efterlevelse af retningslinjerne er faldet fra 79 procent i 2018 til 75% i 2019, hvilket komitéen betragter som mindre tilfredsstillende. Den noterer dog også, at vi historisk har oplevet, at det tager 1-2 år før nye medlemmer har indarbejdet anbefalingerne fuldt ud i årsrapporterne og de årlige rutiner i bl.a. revisionsudvalgene. Det er således fortsat komitéens vurdering, at kapitalfondene og deres virksomheder generelt har et højt fokus på efterlevelse af Aktive Ejeres retningslinjer. Download rapporten fra komitéen for god selskabsledelse kapitalfonde her Download retningslinjerne for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse her... Læs mere...Aktivitetsrapport 2019/202017. december 2020Hvert år tager Aktive Ejere temperaturen på centrale dele af branchen og præsenterer væsentlige pointer og nøgletal i en aktivitetsrapport – det der tidligere hed årsskriftet. Rapporten for 2019/2020 er netop offentliggjort, og giver en aktuel status for kapitalfonde, venturefonde og business angels. Den dækker alle tre segmenter for 2019 samt de første otte måneder af 2020 for venturefondene. Resultaterne og nøgletal i rapporten er baseret på data, som er indsamlet fra kilder såsom Vækstfonden, DanBAN (Danish Business Angels), Danmarks Statistik, Nationalbanken samt foreningens egne data.Kapitalfonde skaber arbejdspladserSelvom 2019 var præget af nedsat aktivitet på markedet sammenlignet med året før, blev 36 danske virksomheder opkøbt af en kapitalfond. Ydermere beskæftigede de kapitalfondsejede virksomheder, vi har kigget på, globalt flere end 82.000 ansatte i 2019.Venturefonde i rekordhøje investeringerDanske startups modtog rekordhøje investeringer i 2019. 3,9 mia. kr. blev investeret, hvilket er en 40 pct. stigning sammenlignet med 2018. Siden 2016 har 194 danske startups modtaget venturekapital.Flere end 2.000 aktive business angels i DanmarkI 2019 var der registeret 2.100 aktive business angels i Danmark. De havde investeringer i omtrent 3.800 forskellige virksomheder. I alt 514 af disse virksomheder havde desuden mindst én business angel fra DanBAN som investor. Den totale omsætning i DanBAN-medlemmernes 514 porteføljevirksomheder udgjorde 4,9 mia. kr. Download Branchens Aktivitetsrapport 2019/2020 her... Læs mere...Ny direktør i Aktive Ejere16. september 2020Det er med stor fornøjelse, at jeg kan oplyse om, at Jonathan SH. Nielsen indtræder som direktør i Aktive Ejere.Jonathan har igennem det seneste år haft ansvar for og løftet mange tunge og vigtige sager for medlemmer, og derfor falder det helt naturligt, at han nu også påtager sig et ledelsesansvar fremadrettet. Jeg glæder mig til det fortsatte tætte samarbejde.Med venlig hilsenHenrik Sass... Læs mere...10 anbefalinger fra DVCA’s Advisory Board15. juni 2020Coronakrisen har kostet dansk erhvervsliv dyrt. Hvis vi skal sikre, at Danmark ikke ender som den store taber efter krisen, skal vi sætte gang i en debat om Danmarks fremtid. DVCA har derfor nedsat et Advisory Board, som peger på 10 konkrete initiativer til at gøre Danmark mere konkurrencedygtig og samtidig bidrage til dansk økonomis langsigtede vækstpotentiale. ‟Efter finanskrisen lærte vi hvordan, at de danske eksportvirksomheder var med til at trække Danmark igennem krisen. Den nuværende krise er anderledes, men hvis eksporten også under og efter coronakrisen skal være en dynamo for dansk økonomi, kræver det, at Danmarks internationale konkurrenceposition styrkes”, siger formand for DVCA, Christian Frigast. Derfor har DVCA nedsat et Advisory Board der har udarbejdet en række anbefalinger til Regeringen og Folketinget om genopbygning af dansk erhvervsliv efter flere måneder med nedlukning af landet. ‟Det er mange måneders intensivt og stærkt samarbejde, der gør, at vores Advisory Board nu står klar til at offentliggøre 10 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan komme stærkere ud af krisen og forbedre sin konkurrenceposition. Anbefalingerne sætter høje krav til politisk beslutningskraft og hurtig eksekvering, som vi også så det i de indledende faser af coronakrisen. Der skal lyde en opfordring til, at man fra politisk side lader genopbygningen bygge på samme kvaliteter”, siger Christian Frigast. Advisory Boardet består af:Allan Pollack, Group CEO, PFAChristian Frigast, formand for DVCAHenrik Brandt, bestyrelsesformand for Fritz Hansen, Lagkagehuset, Nemlig.comJacob Aarup-Andersen, chef for Banking DK, Danske BankJesper Jarlbæk, næstformand i DVCA og formand for DanBANJørgen Rugholm, Senior Partner, McKinsey & CompanyNina Smith, formand for Forenet Kredit og professor i nationaløkonomi De 10 konkrete initiativer er:– Sæt som overordnede ambition, at Danmark bliver det land i EU, der forbedrer sin konkurrenceposition mest efter coronakrisen– Opret en Folkefond som består af privat kapital og statslig garantistillelse for de mellemstore eksportvirksomheder og deres kritiske underleverandører– Giv mulighed for investeringer i venture- og kapitalfonde under virksomhedsordningen og aktiesparekontoen, og indret aktiesparekontoen som den svenske investeringssparkonto– Giv SMV’er mulighed for at afskrive merinvesteringer i digitalisering, grøn omstilling og FU&I med 130%– Klimapartnerskaberne skal hurtigt levere en vurdering af jobeffekten i Danmark af deres klimaforslag, og Regeringen skal udforme en grøn jobplan– Ministerierne skal accelerere arbejdet med at udvikle en standard for grønne, finansielle produkter, herunder grønne obligationer– Støt EU-samarbejdet og bak op om en EU genopretningsfond, der også fremmer den grønne omstilling i Europa– Brug aktivering og opkvalificering af ledige under krisen til at opbygge digitale kompetencer – også for de nyuddannede– Sæt Teknologipagten i spidsen for at oprette 10% nye STEM-studiepladser for kvalificerede ansøgere allerede i år og yderligere 10% i 2021– Giv mulighed for at minimere lønnedgang ved efteruddannelse og opkvalificering Mere information om DVCA’s Advisory Board og de 10 anbefalinger kan findes her.... Læs mere...Morten Høyer er ny direktør i DVCA2. december 2019Morten Høyer er ny direktør i DVCA DVCA fortsætter med at opruste personalemæssigt. Efter ansættelsen af Henrik Sass Larsen som adm. direktør har DVCA ansat Morten Høyer, nuværende direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer, som direktør. Han vil sammen med administrerende direktør Henrik Sass Larsen udgøre ledelsen i DVCA. ”Med Morten Høyer har vi ansat en dygtig interessevaretager, der har mange års erfaring som embedsmand både på Christiansborg, i forskellige ministerier og fra organisationsverdenen. Jeg er sikker på, at Morten bliver et stort aktiv i vores ønske om at positionere DVCA stærkere i den politiske verden”, siger bestyrelsesformand Christian Frigast Adm. direktør, Henrik Sass Larsen, ser frem til at få Morten Høyer ombord. ”Vi skal starte noget nyt op og bestyrelsen har store forventninger til DVCA i fremtiden. Derfor er vi glade for at have fået Morten Høyer med på holdet. Morten har et godt blik for politik og strategi og har leveret rigtig gode resultater for Landbrug og Fødevarer, og ved hvordan man drejer en organisation i den rigtige retning”, siger administrerende direktør Henrik Sass Larsen. Morten Høyer er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter. En karriere i det socialdemokratiske sekretariat på Christiansborg førte til, at Morten Høyer blev særlig rådgiver for Karen Hækkerup i den socialdemokratisk ledede regering, der tiltrådte efter valget i 2011. I Landbrug & Fødevarer arbejdede Morten Høyer sig op gennem rækkerne på rekordtid. Og har de sidste tre år været medlem af direktionen i organisationen. ”Jeg har fået en enestående mulighed for at være med til at bygge en organisation op. Jeg kommer med erfaring fra en stor medlemsorganisation, og derfor ved jeg, at man hele tiden skal ramme balancen mellem medlemmerne og det politisk mulige”, siger Morten Høyer. ”Og så får jeg muligheden for at arbejde sammen med Henrik Sass Larsen igen. Jeg kender Henrik som en knivskarp politisk begavelse, der har en evne til at se og sætte et klart mål. Det bliver der brug for i det arbejde, vi skal i gang med, og det glæder jeg mig til”, siger Morten Høyer. Morten Høyer tiltræder sin nye stilling ultimo januar 2020. DVCA – fokus og fakta DVCA (brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels i Danmark) er en central aktør i indsatsen for at skabe gode og konkurrencedygtige rammevilkår for at starte, drive og investere i virksomheder i Danmark. Foreningen har over 300 medlemmer, der repræsenterer hele ”økosystemet” af investorer, som vil udvikle Danmarks næste generation af succesrige virksomheder og ruste de etablerede til morgendagens konkurrence. Blandt medlemmerne er ikke blot direkte investorer, men også pensionskasser, familie- og social impact-fonde samt rådgivere. Foreningen samarbejder med alle relevante aktører i samfundet som myndigheder, arbejdsgivere og fagbevægelse, regeringen og Folketinget, banker, enkeltvirksomheder, iværksættere og organisationer. Altid med en dagsorden om at skabe vækst og velstand, at sikre et attraktivt investeringsmiljø og at bidrage til fællesskabet. Foreningens formål er at styrke medlemmernes forretning, netværk, gennemslagskraft og kompetencer, så de bedst muligt kan udfylde deres værdiskabende rolle i samfundet. DVCA er kendetegnet ved sit dybe samfundsengagement om at sikre gennemsigtighed, god selskabsledelse, etiske retningslinjer og åbenhed om investeringer. Medlemmerne lever op til de høje internationale ESG-standarder (Environment, Social & Governance). DVCA’s medlemmer: Beskæftiger ca. 100.000 medarbejdereHar en samlet årlig omsætning på over 100 milliarder kroner DVCA har sekretariat i Børsbygningen på Slotsholmen i det centrale København. DVCA’s ledelse: Bestyrelsesformand er Christian Frigast, bestyrelsesformand i kapitalfonden Axcel (blandt meget andet tillige bestyrelsesformand i EKF/Danmarks Eksportkredit og næstformand i Post Nord). Bestyrelsen i øvrigt: Klik her Adm. direktør (fra 1. januar 2020): er Henrik Sass Larsen tidl. medlem af Folketinget 2000-2019, erhvervs- og vækstminister 2013-15 Yderligere information: Morten Høyer: +45 23 32 67 43 Christian Frigast: +45 26 32 64 00 www.aktiveejere.dk... Læs mere...Fremadstormende venturefond vinder pris for godt afkast og stærke investeringer i Danmark – Axcel vinder pris for stærke exits af IT-virksomheder12. november 2019I disse dage afholder DVCA – brancheforening danske venture- og kapitalfonde – sit årlige topmøde. Traditionen tro uddeles der her priser til årets venturefond, årets kapitalfond samt et af foreningens medlemmer, der har gjort noget ekstraordinært for udvikling af branchen. EQT Ventures løber med venturefondsprisen DVCA-prisen som årets venturefond går til EQT Ventures, som for blot 3 år siden stiftede sin første fond på 566 mio. euro. EQT Ventures har i mellemtiden næsten fordoblet investorernes indskud til glæde for investorerne, der gennem danske pensionskasser bl.a. tæller fremtidens danske pensionister. EQT Ventures har med sine investeringer i bl.a. Peakon og Banking Circle accelereret væksten i de to startups. “EQT Ventures modtager prisen på grund af sin fremragende performance og investeringerne i bl.a. Banking Circle. Det imponerer, at en så ung fond som EQT Ventures, kan skabe så stor en værdi. Og så har EQT Ventures sammen med EQT VIII styrket Banking Circle markant med investeringer på op imod 500 mio. kr. Det fortjener også ros,” udtaler DVCA’s bestyrelsesformand, Christian Frigast. Den særlige DVCA-pris går til … Den særlige DVCA-pris for en ekstraordinær indsats går i år til business angel og ventureinvestor, Gregers Kronborg, for sit arbejde med at gøre både den danske og internationale scene lydhør over for venturebranchen: “I takt med at venturemarkedet og iværksætterkulturen har udviklet sig, har Gregers Kronborg gennem årene virkelig været med til at sikre branchen adgang til en bred palette af investorer. Det var et behov, han så tidligt,” udtaler Christian Frigast. Axcel vinder prisen som årets kapitalfond Det blev Axcel, som modtog DVCA-prisen som årets kapitalfond efter et særligt succesfuldt år. Axcel har haft både stærke frasalg og opkøb. Blandt salgene findes IT-virksomhederne Conscia og EG. Axcels seneste fond, Axcel V, har investeret i bl.a. SteelSeries, der producerer gaming-udstyr, IT-virksomheden Phase One, og sædbanken, European Sperm Bank. Sådan besluttes det, hvem der skal have DVCA-priserneDVCA-priserne uddeles hvert år af en komite bestående af DVCA-medlemmer. Forinden komiteen mødes, har DVCA-sekretariatet flere gange udsendt en mail til alle DVCA-medlemmer med henblik på at få kvalificerede kandidater til priserne.Medlemmerne af 2019-priskomiteen:– Christian Frigast, formand for DVCA – Jimmy Fussing, Managing Partner, Heartcore Capital – Jan Johan Kühl, Managing Partner, Polaris Private Equity – Ole Steen Andersen, business angel– Torben Frigaard Rasmussen, business angel– Kim Baroudy, Senior Partner, McKinsey– Jesper Langmack, CIO Equities and alternatives, Danica– Ulrik Spork, bestyrelsesformand, Dansk Vækstkapital II– Rolf Kjærgaard, CEO, Vækstfonden(Christian Frigast har ikke deltaget i uddelingen af DVCA-prisen som årets kapitalfond)... Læs mere...Kapitalfondenes virksomheder er Danmarksmestre i samfundsansvar12. november 2019Samfundsansvar, bæredygtighed og ansvarlighed er i den grad i fokus i disse år – og med god grund. Såvel befolkning, erhvervsliv som pensionskasser m.v. efterspørger i højere grad samfundsansvar. En ny analyse fra DVCA – brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels – viser, at den danske kapitalfondsbranche driver samfundsansvaret til nye højder i de virksomheder, de ejer. Ifølge en ny analyse fra DVCA, som er brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels, viser, at kapitalfonde i høj grad er sig deres samfundsansvar bevidst. DVCA’s analyse viser, at danske kapitalfondsejede virksomheder målt på tilslutningen til UN Global Compact, der forpligter deltagende virksomheder til målrettet at arbejde med samfundsansvaret, er mere end 7 gange mere repræsenteret i forhold til de virksomheder, der ikke er ejet af en kapitalfond. Næstformand i DVCA og Managing Partner i kapitalfonden Polaris Equity, Jan Kühl udtaler: “I gamle dage sagde man, at ”The business of business is business”. Det tror jeg ikke på. Jeg tror på, at vi alle er en del af noget større. Og derfor er jeg også stolt af, at danske kapitalfondsejede virksomheder er overrepræsenteret i forhold til de virksomheder, der ikke er ejet af kapitalfonde.” Jan Kühl fortsætter: “De fleste overser, at kapitalfondenes største investorer er dig og mig gennem vores pensionskasser. Ansvarlighedsdagsordenen blandt de danske kapitalfonde er drevet frem af et fælles ønske på begge sider af bordet om ansvarlig virksomhedsdrift. Det overses alt for ofte.” Der er pt. ca. 300 – primært mellemstore – danske virksomheder, som er ejet af en kapitalfond. 40 af disse virksomheder har tilsluttet sig UN global Compact – svarende til 13,5 pct. I den sammenlignelige gruppe af danske virksomheder, har 1,9 pct. svarende til 358 virksomheder tilsluttet sig UN Global Compact. Analysen kan læses her. Hvad er UN Global Compact?UN Global Compact (UNGC) blev lanceret af FN i år 2000. For at blive medlem af UNGC skal virksomheder forpligte sig til at arbejde med 10 principper for ansvarlig virksomhedsførelse. Principperne bygger bl.a. menneske- og arbejdstagerrettigheder. Virksomhederne skal for at (for)blive medlem af UNGC overholde og rapportere årligt på arbejdet med de 10 principper. De 10 principper er: Princip 1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde. Princip 2: Virksomheder skal sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. Princip 3: Virksomheder bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger. Princip 4: Virksomhederne skal støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde.Princip 5: Virksomhederne skal støtte afskaffelse af børnearbejde. Princip 6: Virksomhederne skal eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedsorienteret tilgang til miljømæssige udfordringer. Princip 8: Virksomhederne skal tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.Princip 9: Virksomhederne skal tilskynde udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier. Princip 10: Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.... Læs mere...
