Skip to main content

Skatten fra helvede afskaffet med tilbagevirkende kraft

19. december 2024

Iværksætterpakken og lov L28 rummer flere gode initiativer. Bl.a. sikres det, at selskaber med under 10 pct. ejerskab i nynoterede virksomheder får mulighed for at vælge realisationsbeskatning for en periode på syv år efter den første børsnotering af selskabet. Herved er der mulighed for i en periode at undgå den lagerbeskatning, som ofte medfører stor likviditetsbelastning for selskabet, og går under navnet ”skatten fra helvede”.

– Mens der således fremadrettet er taget nogenlunde tilfredsstillende hånd om ”skatten fra helvede”, så var der stadig et uløst problem for de mange iværksættere, der historisk er kommet i klemme i de senere år, siger cheføkonom Bo Sandberg, Aktive Ejere.

Derfor var Aktive Ejere – sammen med DI, Dansk Erhverv, Foreningen af Børsnoterede Virksomheder og SMVdanmark – i december medinitiativtager til en henvendelse til Folketingets skatteudvalg, som glædeligt nok gav anledning til en aftale om en overgangsordning, så ”skatten fra helvede” ikke blot fremover, men også med 10 års tilbagevirkende kraft, bliver afskaffet. Dette éngangs-initiativ finansieres ved at udskyde den forhøjede progressionsgrænse for aktieskatten med et enkelt år fra 2025 til 2026.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.