Skip to main content

Kommentar fra Aktive Ejere: It´s the inflation, stupid!

11. november 2024

Danmarks Statistik har netop offentliggjort inflationstallene for oktober 2024, som viser en årlig prisstigning på 1,6 pct. – en stigning fra 1,3 pct. i september. Bo Sandberg, cheføkonom i brancheforeningen Aktive Ejere, peger på, at selvom inflationen igen kryber opad, er den stadig under kontrol.

”It’s the inflation, stupid!” siger Bo Sandberg og henviser til, at inflation har været afgørende i politiske debatter – også herhjemme, hvor historiske perioder med høje prisstigninger har haft stor politisk betydning.

– Lige nu er inflationen dog ikke ‘top-of-the-mind’, tilføjer han.

Inflationen trækkes især op af stigninger i husleje og elektricitet, områder der berører mange danskere direkte. Den lave forbrugertillid i øjeblikket kan til dels skyldes, at inflationschokket fra 2022 stadig præger både sind og økonomi, mener Sandberg.

Kernerinflationen, som ekskluderer energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg også til 1,5 pct. i oktober. Dette skyldes bl.a. de høje lønstigninger fra de private overenskomster i 2023. Bo Sandberg understreger dog, at langt de fleste på arbejdsmarkedet oplever positiv reallønsvækst i både 2023 og 2024 – en tendens, der forventes at fortsætte i 2025.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.