Skip to main content

Nyhed: Ministerrokade blandt Socialdemokratiets ministre

23. september 2025

Regeringen har netop præsenteret en ministerrokade. Ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet indebærer ændringerne tre udnævnelser blandt siddende S-ministre:

  • Skatteminister Rasmus Stoklund (S) udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.
  • Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) udnævnes til beskæftigelsesminister.
  • Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udnævnes til skatteminister.

I den forbindelse vil Aktive Ejere gerne rette en stor tak til Rasmus Stoklund for hans indsats som skatteminister og for det gode samarbejde. Vi har sat stor pris på dialogen og hans engagement i et område, der har afgørende betydning for dansk erhvervsliv og investeringer. Vi ønsker ham tillykke med den nye ministerpost og ser frem til at følge hans videre arbejde.

Samtidig byder vi Ane Halsboe-Jørgensen velkommen som ny skatteminister. Vi ønsker tillykke med det nye ansvar, som har stor betydning for rammevilkårene for virksomheder og investorer i Danmark.

Vi ser frem til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde om at skabe de bedste betingelser for vækst, investeringer og innovation.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.