Skip to main content

Støt Ukraine via Olena Zelenska Fonden!

28. maj 2024

Aktive Ejere opfordrer på det kraftigste medlemmer og andre i vores netværk til at støtte genopbygningen af Ukraine via Olena Zelenska Fonden.

Fonden arbejder for at fastholde et hverdagsliv, beskytte børn og internt fordrevne i Ukraine – samt at få uddannelse og sundhed tilbage på sporet.

Man kan læse mere om fondens generelle arbejde her.

Kultur & sportscenter samt boliger til forældreløse
Der er to konkrete og dybt relevante projekter, som Olena Zelenska Fonden beder om assistance fra danske fonde og virksomheder til:

  • ”Children’s Centre for Creativity and Sports” i Borodyanka, nordvest for Kyiv, som er blevet ødelagt af de russiske invasionstropper. Genopbygningen ventes at koste ca. 5 mio. USD.
  • 10 nybyggede boliger i 2024 for plejefamilier og forældreløse flygtningebørn, til en forventet omkostning på ca. 4½ mio. USD. Projektet er dog skalérbart, s en evt. større donation kan hjælpe flere plejefamilier og forældreløse ukrainske flygtningebørn.

EIFO er tovholder i Danmark
Det er ”The Export and Investment Fund of Denmark”, EIFO, der på vegne af Erhvervsministeriet koordinerer samarbejdet med Olena Zelenska Fonden. Hvis man ønsker flere oplysninger eller materiale om mulighederne for donation til projekter, er EIFO med glæde behjælpelig med dette.

Kontaktinfo
Kontaktperson i EIFO er Chef for Analyse og Strategi, Mathias Secher, msec@eifo.dk.
Kontaktperson i Olena Zelenska Fonden er Communication and Partnerships Lead, Iryna Hudz, i.hudz@zelenskafoundation.org.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.