Berlingske Business: Kapitalfonds-konge slår alarm på grund af manglende arbejdskraft
Udsigt til manglende arbejdskraft i industrien er en brændende platform
Udsigten til voksende mangel på arbejdskraft i industrien er en brændende platform, som der skal gøres noget ved, lyder det fra Christian Frigast, ledende partner i kapitalfonden Axcel. En ny undersøgelse fra kapitalfondenes brancheorganisation, DVCA, bakker ham op og anbefaler ligesom ham skattelettelser.
»Det er voldsomt, at så mange siger, at de kommer til at mangle arbejdskraft inden for tre år. Kapitalfonde ejer et bredt udsnit af industrivirksomheder, så vi må bare sige, at det er bredt problem,« siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA.