Danske business angels investerer rekordmange penge
Der bliver flere og flere “business angels” i Danmark, og de poster mere og mere kapital i startup-virksomheder.
En ny undersøgelse fra DanBAN, viser, at 77 pct. af netværkets medlemmer i dag poster penge i startup-virksomheder.
Året før var antallet blot 66 pct.
Ifølge formand for DanBan, og næstformand i DVCA, Jesper Jarlbæk, er der en god grund til den postive udvikling.
»Vi har stadigvæk et nul-rente miljø, så hvis du har tjent nogle penge og har et beløb siddende på din bankkonto, hvor du får negative renter, så er det ikke særligt sjovt, vel? Det gør, at den appetit efter at sætte nogle af sine penge i vækstvirksomheder, er stigende,« siger formanden.
I 2017 kunne DanBans business angels i gennemsnit gange deres investeringer med 2,9, når de gik ud af en virksomheden igen. Afkastet er nogenlunde på samme niveau som de foregående fire år, hvor Danban har foretaget undersøgelsen.
Artiklen blev bragt i Finans.dk d. 16. maj, 2018. Læs den i fuld længe på Finans.dk her