Jobopslag: Er du en dygtig studerende med flair for kommunikation og relationer?
Har du lyst til at arbejde med nyheder, SoMe, events og kampagner? Så er det dig, vi leder efter!
Som studentermedhjælper hos Aktive Ejere vil du få en spændende og varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Vi er et lille sekretariat, hvor der er højt til loftet. Du vil arbejde tæt sammen med vores medlemschef og få mulighed for at bidrage med dine kreative og gode idéer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af små nyheder og artikler til vores hjemmeside og nyhedsbreve.
- Administration og opdatering af SoMe.
- Koordinering og planlægning af events og netværksmøder.
- Administrativ medlemshåndtering, herunder opdatering af medlemsdatabasen og kommunikation med medlemmer.
- Diverse ad hoc-opgaver i forbindelse med sekretariatets øvrige drift.
Vi ved godt, at ingen mennesker kan det hele fra start, men hvis du kan sige ’tjek’ til en eller flere af følgende, så er du den profil, som vi søger.
Om dig:
- Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
- Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
- Er kreativ, initiativrig og har et godt øje for detaljer.
- Har erfaring med sociale medier og WordPress.
- Er struktureret, organiseret og god til at håndtere flere opgaver samtidig.
- Kan arbejde selvstændigt, men også fungerer godt i et lille uformelt team.
- Nysgerrig på politisk og samfund.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i en dynamisk brancheforening, hvor du får et unikt indblik i dansk erhvervsliv.
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og events.
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
Tiltrædelse:
August 2024
Arbejdstid og løn: Stillingen er på ca. 15 timer om ugen. Løn efter aftale.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til medlemschef Maria Larsen på ml@aktiveejere.dk senest den 28. juni 2024. Samtaler afholdes i uge 27.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte medlemschef Maria Larsen på telefon 28112552
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Aktive Ejere: Aktive Ejere er brancheforeningen, der samler hele økosystemet af aktive ejere og investorer i Danmark. Vores branche tæller alt fra private investorer, over familiekontorer til venture- og kapitalfonde og store pensionskasser samt alle de aktører, der rådgiver dem.