Ny beskæftigelsesaftale i nyhedsbrevet januar 2022

Ny beskæftigelsesaftale i nyhedsbrevet januar 2022

Hele Aktive Ejeres nyhedsbrev januar 2022 kan læses her: Nyhedsbrev januar 2022

En leder af Henrik Sass Larsen, administrerende direktør i Aktive Ejere

Tak for det som ikke blev

Regeringen indgik forleden en smal aftale om øget arbejdsudbud og diverse erhvervsinitiativer samt rundhåndede morgengaver til fagbevægelsen. I forbindelse med det oprindelige udspil udtrykte vi i Aktive Ejere en generel skuffelse over omfang og indhold, og da vi af natur er insisterende positive gemytter, så glæder og varmer det med alt det, som ikke blev vedtaget. Tak for det!

Det kan jo nok blive så småt det hele, og det er jo ikke rigtig til vores gemyt. Her rækkes der ud efter stjerner, og se der er jo bebudet en 2.0 ovenpå denne – så lad håbet…

Om man tillader at drømme frit (Ikke clearet med Berlingske, men håber på så få blå streger som muligt), så ville en ideel samfundsgavnlig, nærmest lykkelig drøm, om en reform 2.0 se nogenlunde sådan her ud:

For det første skal vi have nogle flere blå partier med. Vi orker ikke at analysere eller blande os i, om det er regeringen eller oppositionen, der er stivnakket, men vi vil helst at politiske aftaler, og desto større desto vigtigere, er bredt forankret i Folketinget, og at de involverede partier respekterer såvel ånd som indhold som længde.

Det er kontraproduktivt, hvis Folketinget ved nye flertalskonstellationer ændrer den samfundsøkonomiske spilleplade midt forløbet af en politisk aftale – det skaber usikkerhed hos virksomheder og investorer, og den usikkerhed indvejes så i markedet med øgede omkostninger for alle. Altså vi drømmer om brede, store og ambitiøse aftaler, som man husker at overholde til aftalte udløbsdato!

Og lad den store uløste udfordring blive den første: Vi får glædeligvis brug for flere aktive hænder og hjerner på arbejdsmarkedet.

Og helt fint at stramme bardunerne på dimittender, men venner, det er et andet sted, der skal kigges hen. Grunden til, at Danmark ikke for længst er rendt ind i uoverstigelige flaskehalsproblemer, er fordi et markant antal EU-borgere har været en del af det danske arbejdsmarked igennem mange år. Og forresten tak til dem og hurra for EU som har sikret rammerne for den fri bevægelighed.

Hvis vi fremover også skal have den ære, at arbejdstagere kommer til Danmark i så stort et antal, så skal der tænkes anderledes grundigt og strukturelt. For heldigvis går økonomien fremad i de østeuropæiske lande og upsiden for den enkelte ved at tage til et fremmed land mindskes. For det er ikke nogen enkel og ligetil beslutning for mennesker at tage arbejde i et andet land. Alt fra bolig, til sprog, til arbejdsforhold, til sociale netværk er betydelige vanskeligheder for den enkelte. Afsavn af familie ligeså, og danskerne er altså ikke besjælet med et inkluderende væsen, som byder de nye velkommen. Læg dertil at der i store dele af året er mørkt, gråt, regnfuldt og koldt… der skal altså noget overbevisende og tungtvejende i den anden side af vægtskålen, for at det giver plus til Danmark.

Derfor, planlæg det ned i alle detaljer og føj så sammen rammer og erfaringer, der giver et mærkbart plus.

Og hvis man går uden for EU, så sørg for at der er et styrbart loft på antallet af arbejdstagere, så vi ikke gentager 70’ernes fejltagelse. Eksempelvis var working holiday-ordningen, med arbejdsomme og flinke unge fra Argentina og Chile en god og velfungerende ordning, indtil regeringen af mærkværdige årsager fandt på at banke den i sænk (det var vist endnu en morgengave til fagbevægelsen) til nærved næsten ingen.

Og gode drømme skal jo helst være lange, og hvis regeringen så ville være sød og genoplive den aktive erhvervspolitik, så er der næsten garanteret jubelstemning her fra kahytten. I al sin enkelhed, hvis erhvervsliv og statsadministration får mulighed for at samarbejde i hverdagen og koordinerer og aflærer og respekterer hverandre, så vil betydelige mængder af unødigt bureaukrati og elendig planlægning kunne undgås.

Men det kræver altså, at man mødes, og derfor må der sættes en struktur op, hvor især dem som har driftsansvaret i erhvervslivet, stiller sig til rådighed for samarbejdet med statsadministrationen, og hvor arbejdet har højeste prioritet i administrationen. Sidst det blev afprøvet, var det en succesrig oplevelse for alle involverede og bidrog til endog til endnu bedre beslutninger, end den på den tid ellers fremragende erhvervsminister i forvejen leverede i endeløse baner.

Lad os stoppe her. Vi drømmer også ansvarligt og nøjsomt. Vi beder faktisk ikke om tilskud og lettelser istemmer gammelkendte jammerkommoder. Vi beder om styring og ledelse, om involvering og samarbejde – og skulle det gå så godt, som vi tror, så har vi heldigvis også nogen gode forslag til lettelser her og der.

Men kom nu 2.0 – vi orker ikke at skulle takke for det, som ikke skete, en gang til.