Skip to main content

Nyhed: Dansk Impact Komité indgår partnerskab med GIIN

24. september 2024

Dansk Impact Komité, en komité under Aktive Ejere, har indgået partnerskab med det internationalt anerkendte The Global Impact Investing Network (GIIN).

GIIN repræsenterer: “the largest global community of impact investors (asset owners and asset managers) and service providers engaged in impact investing”.

Partnerskabet giver komiteens medlemmer en bedre mulighed for at trække på og blive inspireret af et globalt netværk med verdens førende impact investorer, at være med til at udvikle og påvirke international best practices og adgang til førende viden inden for impactinvesteringer.

Partnerskabet har været længe undervejs, og formanden for komitéen, Ulrik Fonsmark ser rigtig meget frem til, at komitéen kan være med til at præsentere GIIN’s årlige globale investor rapport om impact-investeringer allerede om en måneds tid her på dansk jord. Ulrik Fonsmark uddyber:

– Dette er et vigtigt skridt på vejen mod vores mission om at fremme og understøtte den voksende tendens inden for impact-investeringer globalt og i Danmark. Sammen skal vi arbejde for at skabe et stærkt og levende fællesskab, hvor investorer kan dele og udveksle erfaringer, siger Ulrik Fonsmark.

Klik her for at læse mere om Dansk Impact Komité.

Formand for Dansk Impact Komité, Ulrik Fonsmark (tv.) og Christian Rosenholm, Director, Institutional Engagement, GIIN (th).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.