Skip to main content

Succesfuld Danish Impact Meetup satte fokus på samarbejde og synlighed

31. maj 2024

‘Danish Impact Meetup’, der blev afholdt i går, den 30. maj 2024 ved Matrikel1, var en stor succes med 220 tilmeldte deltagere. Arrangementet var arrangeret af Impact Partners, Mesh og Aktive Ejere, og anledningen var lanceringen af den nye Impact Komité, som du kan læse mere om her.

Komitéen består – foruden Aktive Ejere – af fem impact-investeringsfonde, to pensionsfonde, TechBBQ og DISIE. Sammen repræsenterer udvalget 13 mia. DKK – næsten 2 mia. €.

“Vi var meget glade for fremmødet i går, for interessen og gejsten blandt deltagerne. Værdien af samarbejdet skal nu materialisere sig gennem faglige arbejdsgrupper, netværk og temarettede events. Synligheden skal også styrkes og flere aktører skal involveres. Aktive Ejere har vist sig som den helt rette platform til at samle arbejdet og udbrede kendskabet til, hvad impact investeringer er. Brancheforeningen er inde i en spændende udvikling – ikke mindst takket være ansættelsen af den nye medlemschef Maria Hetoft Larsen og cheføkonom Bo Sandberg,” siger Ulrik Fonsmark, der er formand for den nye Impact-Komité.

Aktive Ejere ser frem til at fortsætte den spændende udvikling og styrke impact investeringsfeltet i Danmark gennem øget samarbejde og synlighed med aktørerne i branchen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.