Advarsel til startups og vækstvirksomheder

Advarsel til startups og vækstvirksomheder

Aktive Ejere, DanBAN, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups går sammen om advarsel til startups og vækstvirksomheder om Skattestyrelsens skærpede tolkning og kontrol af skattekreditordningen – særligt relevant for dem, der udvikler software.

Skattekreditordningen har siden 2012 til stor tilfredshed og gavn været benyttet af tusindvis af danske virksomheder og har sikret, at flere milliarder kroner er investeret i udvikling og vækst.
Hvis din virksomhed er blandt de mange danske virksomheder, som benytter eller overvejer at gøre brug af skattekreditordningen (ligningslovens §8X), så bør du og din revisor læse dette for at undgå at havne i en skattefælde, der i værste fald kan betyde konkurs og koste arbejdspladser.

Hvis din softwarevirksomhed bliver udtaget til kontrol, så er der nemlig stor risiko for, at Skattestyrelsen mener, at jeres softwareudvikling ikke opfylder betingelserne for skattekreditordningen, også selvom din revisor hidtil har været af en anden opfattelse.
Virksomhederne og deres revisorer har fulgt lovens ånd og bogstav, mens Skattestyrelsen har indledt et uforståeligt korstog.

Skattestyrelsen er begyndt at tage en lang række virksomheder ud til kontrol, og der er desværre nu opstået en del tilfælde med krav om tilbagebetaling til stor forbavselse for både virksomhedernes ejere og deres revisor. Det har betydet, at der er rejst flere sager ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. På trods af at Skattestyrelsen har tabt en sag i Landsskatteretten i maj 2021 omkring software, så har de anket sagen til domstolene. Der er dermed opstået stor usikkerhed hos virksomhederne, da det vil tage en del år inden sagerne er afgjort, og en egentlig afklaring foreligger.

Den skærpede tolkning og kontrol har desværre givet en lang række sager, hvor Skattestyrelsen mener, at virksomhederne ikke har løftet bevisbyrden i forhold til, hvordan Skattestyrelsen mener, ligningslovens §8X skal fortolkes. Risikoen opstår, hvis en virksomhed ikke formår at løfte bevisbyrden, da der dermed kommer tilbagebetalingskrav, med renter, fra Skattestyrelsen. Det kan for nogle virksomheder betyde, at op til fem års udbetalt skattekredit skal tilbagebetales. Bevisbyrden synes for mange virksomheder at være umulig at løfte, og erfaringen er, at mange typer dokumentation affejes i Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens afgørelser.

I praksis rammer kravet startups og vækstvirksomheder. Det er for mange virksomheder umuligt at tilbagebetale f.eks. 2-10 millioner. Det er ofte ikke muligt at rejse kapital fra investorer, hvis der skal tilbagebetales millioner til Skattestyrelsen, eller hvis man har en igangværende skattesag ved domstolene. Det kan tage årevis at få en afgørelse, og retssagerne er dyre og indebærer også en procesrisiko. Derfor er der en reel risiko for konkurs for især de mindre virksomheder.

Virksomhedernes bevisbyrde er svær at løfte

Mange virksomheder har fået den opfattelse, at en udbetaling betyder, at ansøgningen er godkendt. Men det er ikke tilfældet. Dertil kommer, at de krav der stilles til bevisførelse, i både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, er langt mere omfattende, end hvad der har været virksomhedernes og revisorernes opfattelse hidtil. Dette gælder specielt omkring softwareudvikling. Her er et par eksempler:

  • Virksomhederne får tilbagebetalingskrav med begrundelser fra Skattestyrelsen som baseres på, at Software er allerede opfundet, at digitalisere en forretningsproces ikke kan godkendes, eller at virksomhedens software ikke er innovativt nok
  • Krav om timeregistrering: Det er ikke nok at synliggøre lønningsomkostninger til softwareudvikling. Der er en forventning om, at softwareudviklerne dokumenterer deres arbejde på projekterne via omfattende tidsregistrering.
  • Forventning om ekstern vurdering: Det er ikke altid tilstrækkeligt, at virksomheden selv beskriver, at deres udvikling har en nyhedsværdi, et risikoelement og derved opfylder betingelserne for Forskning og Udvikling.
  • Dokumentation for omkostninger: Det er ikke nok at anvende kontoudtog fra et økonomisystem, med markering af hvilke omkostninger der vedrører nyudvikling, og hvad der er vedligeholdelse.
  • Innovationsstøtte tillægges ikke værdi: Støtte og tilskud som fx. Innobooster fra In- novationsfonden eller EU-forskning og innovationsstøtte (Horizon Europe) kan ikke bruges til at løfte bevisbyrden.

Vores advarsel

Danish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforenin- gen for Tech Startups kommer derfor med en advarsel om, at selvom man tidligere har benyttet skattekreditordningen, kan Skattestyrelsens nuværende praksis og tolkning ved udtagelse til kontrol betyde, at det er svært at opfylde betingelserne og løfte den bevisbyrde, som Skattestyrelsen kræver i forbindelse med kontrollen.

Vi mener, at tilbagebetalingskravene er en potentiel bombe under hele økosystemet for startups og iværksættere i Danmark, og vi oplever, at mens politikerne ønsker at ”give” med den ene hånd, så ”tager” Skatte- styrelsen med den anden hånd.
Skattestyrelsens ændrede praksis foregår uden, at regering og politikerne er bevidste om dette og på trods af, at politikerne generelt ønsker at støtte dansk forskning og udvikling – og økosystemet af startup og vækst-virksomheder.

Hvis jeres softwarevirksomhed udvikler software, som ikke er banebrydende eller ikke har en stor nyheds- værdi efter Skattestyrelsens opfattelse, hvis I er i tvivl om, hvorvidt I kan løfte bevisbyrden, eller hvis virksom- heden videreudvikler software som allerede er i brug hos kunder, så bør I vurdere, om I kan sandsynliggøre, at det er et nyt eller et væsentligt forbedret produkt.

Man kan overveje at søge Skattestyrelsen om et bindende svar og ved modtagelse af et gunstigt svar fra Skat- testyrelsen anmode om genoptagelse af selvangivelsen. Men det kan også være risikabelt, hvis man får et af- slag og allerede har benyttet skattekreditordningen i tidligere år.
Man bør nøje overveje, om virksomheden skal anvende skattekreditordning for 2021, da en kontrol let kan betyde, at også tidligere udbetalt skattekreditter kræves tilbagebagebetalt. Hvis Skattestyrelsen senere ændrer praksis omkring Skattekreditordningen er der mulighed for at få rettet i virksomhedens selvangivelse op til tre år efter – og derved benytte Skattekreditordningen med tilbagevirksomheden kraft.

Med venlig hilsen
Danish Business Angels, Aktive Ejere, IT-Branchen og Brancheforeningen for Tech Startups

Baggrundsinformation:

Vi mener: Skattekreditordningen er vigtig for Danmark
Formålet med ordningen er at sikre danske virksomheders konkurrencekraft, og øge mulighederne for at virksomhederne investerer i forskning og udvikling – også for virksomheder, som i en tidlig fase har underskud.
Det skaber arbejdspladser, innovation og vækst til Danmark. Derfor er skattekreditordningen vigtig for mange startups og vækstvirksomheder, som supplerer den kapital, som er opnået fra risikovillige investorer med yderligere likviditet fra skattekreditordningen.
En tilsvarende ordning findes i lande i hele verden, og i EU i f.eks. Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Italien.
Men i disse lande er tolkningen af, hvad der er forskning og udvikling langt bedre defineret og praktiseret. F.eks. i Holland, hvor det ikke er Skattemyndighederne, som skal vurdere hvad der kan godkendes som forskning og udvikling og fordi kriterierne ikke er en del af loven, men i stedet følger internationalt accepterede definitioner. I bl.a. Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Schweitz, Storbritannien bruges OECD definitionen fra internationalt anvendte Frascati Manual.
Skattestyrelsens juridiske vejledning
Den juridiske vejledning omkring skattekreditordningen er blevet præciseret den 2. februar 2022 således, at det nu ikke kan udelukkedes, at Frascati manualen kan tjene som inspiration.
Samtidig nævner et ministersvar af 20. november 2020: “Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør den seneste udgave af Frascati-manualen ikke et fortolkningsbidrag ved forståelsen af ligningslovens § 8 B. Aktuelt sker begrebsfastlæggelsen under inddragelse af sædvanlige retskilder, dvs. lovens ordlyd, forarbejder samt rets og administrativ praksis”. Dermed anses manualen ikke for at være en retskilde”.
Hvad det kommer til at betyde i praksis, har vi ikke overblik over endnu.

Skærpet kontrol
Skattestyrelsen har i mange år nærmest ikke ført kontrol med skattekreditordningen. På baggrund af udbytteskattesagerne fra 2016, hvor 12,3 mia. kr. blev udbetalt uden nævneværdig kontrol, har Skattestyrelsen nu skærpet kontrollen med udbetalinger, og i den forbindelse også med skattekreditordningen. I 2020 blev der udbetalt over 1 mia. kr. under skattekreditordningen.

Fakta om LL §8X Skattekreditordningen
Indført i 2012 efter ønske fra økosystemet af vækstvirksomheder fordi vækstvirksomheder, som finansierer produktudvikling og vækst via angel, venture eller børskapital, typisk har underskud, og derved ikke kan opnå en skattebesparelse med forsknings- og udviklingsfradrag. Skattekreditten fungerer ved at veksle skatteværdiens fremførbare underskud til udbetaling af kontanter.
Ønsket var en kvartalsvis negativ selskabsskat, ligesom negativ moms, men blev lovmæssigt koblet til LL§8B som en støtte til forskning og udvikling. LL§8B er fra 1973, og dengang var software ikke en væsentlig del af virksomhedernes F&U. Skattekredit udbetales hver år i november. 11 måneder efter de fleste virksomheders regnskabsår slutter.
For skatteåret 2020 var der 1.779 danske virksomheder, som fik udbetalt Skattekredit. En ordning som siden 2013 likviditetsmæssigt har støttet underskudsgivende virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling. Ordningen har god opbakning blandt de politiske partier, og svarer til ordninger som andre EU lande også har.