Skip to main content

Børsen: Invester 650.000 kr og få 90.000 retur fra Skat

31. august 2016
Børsen: Invester 650.000 kr og få 90.000 retur fra Skat
For at gøre det lettere for små og nystartede selskaber at skaffe kapital vil regeringen indføre et fradrag til investorer, der kommer med kapital. Idéen stammer oprindeligt fra DVCA.

Invester op til 650.000 kr. i små nystartede virksomheder årligt og få de 90.000 kr. retur som et nedslag på din personlige skatteregning.

Sådan lyder regnestykket i det forslag om et nyt investorfradrag, som lines op i regeringens 2025-plan.

I dag findes der lignende fradragsordninger i Sverige og Storbritannien, og det er netop med de ordninger som forbillede, at regeringen nu sigter efter at lave noget lignende.

Jannick Nytoft, der er adm. direktør i foreningen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA, kalder det et fremragende forslag, men hæfter sig ved, at der kun er tale om den personlige indkomst.

“I den svenske ordning gælder det også aktieindkomst, hvilket gør det unægtelig meget mere interessant. Det er en fin start, men skal det for alvor virke i Danmark, er det nødvendigt at brede det ud,” siger Jannick Nytoft og peger på Storbritannien som et andet foregangsland på området. “Hvis du tager til Storbritannien, har de ifølge OECD tal dobbelt så mange vækstiværksættere, som vi har i Danmark. En af grundene til, at det går så godt derovre, er, at man har indført ordninger a la det her investorfradrag, som gør det nemmere at skaffe den livsnødvendige risikovillige kapital til nye selskaber,” siger Nytoft.

Du kan læse hele artiklen her (kræver login)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.