TV2: Britiske iværksætter-vilkår skal overføres til Danmark

TV2 Business har talt med Jannick Nytoft.
DVCA’s beregninger viser, at et bredere investorfradrag potentielt vil kunne skabe 1.800 iværksættervirksomheder og 9.000 arbejdspladser.

Sammenlignet med UK er vilkårene for investering i iværksættervirksomheder meget dårligere i Danmark. Vi er kun nummer 17 ud af de 23 europæiske OECD-lande i forhold til iværksætteres adgang til risikovillig kapital.

DVCA har undersøgt økosystemet for investeringer i UK, og det er der kommet dette brief ud af. TV2 Business har talt med Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA, om hvad vi kan lære af briterne:

Spørgsmål: Kan tiltag fra Storbritannien uden problemer overføres til Danmark?

Det mener jeg er muligt. Vi har valgt specifikt at kigge på Storbritannien. I følge OECD er der dobbelt så mange vækstiværksættere her sammenlignet med Danmark. På vækstområdet er det gået rigtig godt i Storbritannien efter krisen, hvilket kan tilskrives de incitamentsprogrammerne for investering iværksættervirksomheder. Det investorfradrag som bl.a. regeringen og Socialdemokraterne foreslår indeholder dele af det britiske. Dog indebærer forslaget udelukkende fradrag på ren indkomst, hvor vi gerne ser det bredt ud på flere indkomster.

Spørgsmål: Hvilke tiltag virker i Storbritannien?

Specielt to fradrag der retter sig henholdsvis til de helt tidlige virksomhedslag og til de senere virkomshedslag. Vi har beregnet at lignende tiltag potentielt vil kunne skabe 1800 iværksættervirksomheder og 9000 arbejdspladser i Danmark. Vi er kommet igennem en finansiel krise og står nu overfor en vækstkrise. Skal vi også ud af denne er det vigtigt vi kigger på hvordan vi kan gøre det attraktivt at investere i disse små nystartede virksomheder.

Spørgsmål: Fradraget er én ting, en anden er investorerne. Har vi investorere der er villige til at stille denne kapital til rådighed?

Historisk set har vi i Danmark har for mange kedelige og negative tiltag, der har gjort at det ikke har kunnet betale sig at investere i danske iværksættervirksomheder. Investorerne har derfor søgt mod produkter med lavere risiko. Jeg mener både at vi har virksomhederne og investorerne i Danmark, men at det kræver nogle skatteincitamenter at få forbundet de to grupper.

Spørgsmål: Mangler vi i Danmark en iværksætterkultur?

Vi har en iværksætterkultur der er forbedret de seneste ti år, men vi mangler en aktionærkultur der både er rettet mod børserne og i høj grad mod de nye virksomheder. Vi forslår at gøre investorfradraget endnu bredere, så det kan blive ligeså slagkraftigt som i Storbritannien, og så vi kan komme op omkring Storbritanniens niveau af vækstiværksættere.

Se hele interviewet her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.