Børsen: Pensionsmilliarder kan sætte turbo på dansk iværksætteri

På danske pensionsopsparinger står i dag mange milliarder, der ikke kommer vækstlaget i det danske erhvervsliv til gode. Dette går ud over små virksomheders adgang til kapital, hvilket hæmmer iværksætteri og små, danske startups mulighed for at blive milliardsucceser.

Denne udmelding kommer fra DVCA, der i et idékatalog op til regeringens kommende 2025-udspil kommer med i alt 12 forslag til at forbedre investeringskulturen i Danmark.

Skub murstensmillionerne ned

Ifølge DVCA-formand, Jannick Nytoft, er det danske skattesystem indrettet sådan, at som privatperson belønnes via skattesystemet for at spare op i ‘mursten eller i pension.’ Det betyder, at en masse af danskernes penge bliver parkeret i årevis i stedet for at investere i f.eks. nye virksomheder.

Det gælder om at få skubbet egenkapitalen fra murstenene og ned til den enkelte iværksætter for at få noget mere risikovillig kapital ud, hvor der for alvor er brug for det. Det kan skabe en stor værdi for det danske samfund,” forklarer han.

1.000 mia. kr. der samler støv

Pensionskasserne i Danmark sidder på milliardformuer, og med op mod 1000 mia. kr. i opsparinger. Selvom flere store kasser har venture- og iværksætterinvesteringsprogrammer, er det små penge, da langt hovedparten investeres i sikrere aktivklasser.

Man skal ikke straffe pensionsselskaberne for ikke at tage risiko, men derimod gør markedet for private investeringer uden for pensionssystemet mere attraktivt. Lad os bringe en større andel af de opsparede midler i spil til investeringer i danske startups,” lyder opfordringen fra DVCA.

DVCA opfordrer imidlertid til, at det skal være lettere selv at investere egne pensionspenge, så de ikke nødvendigvis skal følge de større puljer, pensionskasserne sender af sted.

Læs hele artiklen her (kræver login)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.