Berlingske: Oversæt den britiske iværksættersucces til danske forhold

Kronik v. Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA. Bragt i Berlingske Business onsdag d. 22. marts 2017.

Da der ikke findes copyright i politik, ligger en del af løsningen på vækstkrisen lige for. I en ny 2025-plan skal vi skrive af efter den succesrige britiske iværksætterpolitik og oversætte til dansk.

Vi anbefaler bl.a. tre tiltag:

● Ambitiøse danske investorfradrag

● Øget brug af medarbejderaktier

● Lavere kapitalbeskatning

Storbritannien har dobbelt så mange højvækstvirksomheder som i Danmark. Rejser du til London og tager på sightseeing med en rød dobbeltdækkerbus, vil 47 ud af 1.000 virksomheder, du passerer, være en højvækstvirksomhed. På samme tur i København er det kun 25 ud af 1.000.

Forklaringen er, at en samlet britisk politikerstand gennem to årtier har forvandlet Storbritannien til et mekka for iværksættere. Danske politikere er historisk gået en anden vej, f.eks. med iværksætterskatten. Vi er blandt de lande i OECD, hvor iværksættere har sværest ved at tiltrække kapital. Et stort problem.

For når vi kun har halvt så mange højvækstvirksomheder som Storbritannien, mangler vi de innovative virksomheder, som skal bære faklen videre efter Mærsk, Novo og Carlsberg. Højvækstvirksomheder skaber halvdelen af alle ny job i Storbritannien, til trods for at de kun udgør seks pct. af virksomhederne.

Vel at mærke nye job fordelt i hele landet på forskellige brancher.

Selv om bølgerne går højt i britisk politik – f.eks. de heftige ordvekslinger i Underhuset med buhråb og hujen mellem regering og opposition – er der enighed om at forkæle iværksætterne.

Det begyndte med den konservative minister Michael Portillo, der i 1993 præsenterede det britiske investorfradrag Enterprise Investment Scheme (EIS). EIS giver et fradrag på 30 pct. til private, der investerer i SMVer med op til 250 ansatte.

Britiske virksomheder har hidtil opnået finansiering for 118 mia. kroner via succesordningen. I 2012, under en liberal minister, indførte briterne en supplerende ordning, Seed Enterprise Investment Scheme (SEIS), med fradrag på 50 pct. på investeringer i små virksomheder med op til 25 ansatte.

Labour står også på iværksætternes side. I 2000 indførte Labour-regeringen Enterprise Management Incentive (EMI) fordele for ansatte i iværksættervirksomheder, der aflønnes delvist via medarbejderaktier. Og i 2008 indførtes Entrepreneurs’ Relief, der reducerer aktieindkomstskatten for iværksættere, der sælger virksomheder fra 18 til ti pct.

Kunne man forestille sig et Folketing, der på samme vis står samlet bag Iværksætter-

Danmark? Jeg håber det. Opmuntrende var det f.eks. sidste forår, da næsten samtlige partier – fra Enhedslisten til DF – efterspurgte et dansk investorfradrag.

Et investorfradrag indgik i V-regeringens 2025-plan sidste år. Forslaget var et skridt i den rigtige retning. Men særligt på to punkter var det ringere end EIS og SEIS. Forslaget gav et reelt skattenedslag på kun 13,8 pct. sammenlignet med 30-50 pct. i Storbritannien. Og det var indrettet som et ligningsmæssigt fradrag, der udelukkende kan udnyttes i lønindkomst. Den ligningsmæssige model er mindre attraktiv for f.eks. business angels, der primært har aktieindkomst, og pensionister, som f.eks. har stor opsparing, men ikke høj lønindkomst.

Regeringen kan gøre investor- fradraget skarpere i en ny 2025-plan. Vi anbefaler, at den fradragsberettigede del af investeringen – f.eks. 30 pct. – skal give direkte udslag i skatten fremfor virkning via fradrag. En person, der f.eks. investerer 100.000 kr., vil få udbetalt 30.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen samme skatteår. Fradraget skal gælde for alle private, også investeringer foretaget gennem et personligt holdingselskab. Sådan aktiveres danske business angels, der i fjor investerede 1,77 mia. kr.

Da der ikke umiddelbart er 90 mandater bag udbudsreformer, så meget vigtigere er forslag, som løfter velstanden gennem produktivitetsforbedringer.

Også her skal vi kopiere Storbritannien, der har verdens bedste regler for medarbejderaktier. Forskning viser, at medarbejderoptioner i virksomheder øger de ansattes produktion pr. time med op til ti pct.

Vi bør styrke lovgivningen på to måder. For det første skal beskatningen af medarbejderoptioner udskydes til salgstidspunktet, dvs. når medarbejderne reelt har penge i hånden efter salg af aktierne. I dag rammer skatten allerede, når medarbejderne råder over aktierne, før de er likvide. For det andet bør medarbejderaktier beskattes som aktieindkomst fremfor lønindkomst. Der er risiko forbundet med unoterede aktier, og det bør skatten afspejle.

Danske iværksættere fortjener lavere aktieskatter. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har foreslået en flad aktieskat på 27 pct., hvilket bringer os på niveau med Sverige og Norge – og et skridt nærmere Storbritannien.

Et forslag, som alle iværksættervenlige partier burde have sympati for.

Lavere aktieskat gør det attraktivt for entreprenante danskere at tage springet fra lønmodtager til iværksætter. Og det kan frigøre milliarder fra business angels og venturefonde.