Gorm Boe Petersen til FSR
DVCA’s underdirektør Gorm Boe Petersen fratræder sin stilling i DVCA pr. 31. oktober 2019, da har fået ansættelse hos FSR – Foreningen for Statsautoriserede Revisorer.
DVCA’s bestyrelsesformand Christian Frigast udtaler i den forbindelse:
”1.000 tak for din indsats gennem mere end 12 år i DVCA, Gorm.
Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig siden 2007. Og du forlader absolut foreningen, som en højt værdsat kapacitet.
Du har gennem årene udmærket dig som en sjældent loyal, dedikeret og engagerende holdspiller i DVCA’s sekretariat. Og du har spillet en afgørende rolle i at sikre os høj kvalitet i alt fra bestyrelses- og udvalgsarbejde til netværksskabelse og politisk gennemslagskraft.
Jeg ved, at du kommer til at efterlade et tomrum hos os, når du forlader kontoret den 31.oktober. Men når det er sagt, så ønsker vi dig god vind og stort tillykke. Og som du ved, vil du blive sendt afsted på behørig vis med en reception, som annonceres ved en senere lejlighed.
Du bliver en gevinst for FSR”.