Nyhedsbrevet september 2022

Nyhedsbrevet september 2022

Hele Aktive Ejeres nyhedsbrev juni 2022 kan læses her: Nyhedsbrev september 2022

En leder af Henrik Sass Larsen, administrerende direktør i Aktive Ejere, og Jonathan SH. Nielsen, direktør i Aktive Ejere

Valgkampens anatomi

Det er allerede tid til gratis rundstykker, kaffe, æbler, hjemmehæklede grydelapper og blomster. Snart bliver gadebilledet prydet med demokratiets allerbedste alvorstunge eller smilende kontrafejer. Med stor entusiasme og engagement stiller de sig til rådighed for folkestyret.

Med enkelte undtagelser er der grund til at sige tak. For politik er ikke en lukrativ løbebane. Og langt hovedparten skal for den største dels vedkommende selv finansiere deres valgkamp.

Valgkampe var engang platforme for idelige løfter og store planer. Dengang stemte alle husmænd på de radikale, større bønder på venstre. Konservative havde ligesom socialdemokrater deres faste støtter. Enkelte arbejdere blandede sig dog med sværmeriske intellektuelle og satte kryds ved kommunisterne. De blev med rette konfronteret med deres morderiske venner og endte ofte pænt under spærregrænsen.

Men det er alt sammen lang tid siden. De seneste mange valgkampe er kørt efter skabelonen:

Ville du have Mette eller Lars? Lars eller Helle?
Var man på team Mette, blev der budt på en fin buffet af partier, der lovede at pege på Mette og kunne trække det hele præcis i den retning, der passede til enkelte partis helt særlige lille tallerken.

Og skulle man ønske sig Ellemann i stedet, så var der et tilsvarende antal såkaldte blå partier på menuen.

Således befattet indrammedes hele offentligheden i en rød stue mod blå stue suppleret af uendelige meningsmålinger, som satte slagretningen for pressens amokløb mod de potentielle tabere.

Samtidig blev der jamret over præsidentvalgkamp, og hvor synd det var for de mindre partier, som mistede opmærksomhed i samme takt som præsidentpartierne mistede stemmer.

Sandheden er, at modstillingerne er både forkerte og absurde.

Socialdemokratiets hovedmodstander er ikke Venstre eller Det Konservative Folkeparti og omvendt. Det vil ikke være vanskeligt at finde betydelige og dybe samarbejdsflader partierne imellem, som vil kunne danne et solidt grundlag for en regeringsdannelse.

Men i stedet risikerer man den gidseltagning, som er blokdannelsens logik. Og med til det hører alverdens uansvarlige trusler og udmeldinger inden for egen blok, som tilsvarende reducerer handlekraft og funktionsdygtighed hos det statsministerbærende parti, hvad enten det bærer en blå eller rød kappe. Alt sammen ikke videre samfundsgavnligt.

Tænk bare på LAs opbakning til Lars, hvor man vel at mærke satte lokummet i brand ved en hver given lejlighed. Eller Radikales pegen på Mette eller Helle under forudsætning af, at det lille parti naturligvis skulle bestemme meget mere end det store.
Ellers trækkes splitten af håndgranaten.

Det er sådan, man frygter det hele kommer til at gå. Yderfløjenes tyranni som på 25 dage kan indskrænke den kommende statsministers handlefrihed, og hvor selvsamme statsminister med garanti ikke kan forvente hjælp og opbakning, når de svære beslutninger skal træffes.

Men det behøver ikke være sådan. Hvis man i denne valgkamp kunne få de regeringsbærende partier til at meddele, at de så absolut ikke vil bindes op på hverken dit eller dat. Overlad det så blot til yderligtgående partier at demonstrere deres radikalisme og true med at vælte løs, hvem de end måtte pege på om nogen overhovedet.

For hvis den slags galmands værk skal have sin begrænsede tid hos vælgerne, så må de regeringsbærende partier holde op med at bøje sig for selvsamme yderpartier – nye så vel som gamle.

Her er det måske værd at huske, hvad den ældre Ellemann engang slog fast: ”man skal bøje sig dybt for at kysse en hønserumpe”.

Valgkampens første døgn viste tydeligt fra pressemøder og TV-debat at ingen partier har tænkt sig at tale om erhvervspolitik, eller hvordan vi får skabt den nødvendige vækst midt i en historisk krise. Denne radiotavshed kan vare ved en hel valgkamp medmindre den udfordres. I Aktive Ejere vil vi udfordre og aktivt tale ind til ”ansvarlighedens akse” med egne forslag på konkrete og realiserbare løsninger. Er opgaven svær? Ja. Men den har aldrig været vigtigere end nogensinde før.

God valgkamp!

Mvh,
Henrik Sass Larsen & Jonathan Schacht Halling Nielsen