Skattelydebatten er en bombe under dansk erhvervsliv

Af Henriette Kinnunen, direktør og Ole Steen Andersen, formand i DVCA – Brancheforeningen for Venture- og Kapitalfonde samt Business Angels

Det vakte opsigt, da Vestas formand Bert Nordberg i foråret gav udtryk for, at kapitalfonde er ”det værste skidt i samfundet”. Få måneder senere takkede han dog ja til formandsposten i TDC. Måske fordi han – som andre før ham – havde forvekslet kapitalfonde med hedgefonde.

Opmærksomhed fik det også, da Per Stig Møller i en kronik i Berlingske kritiserede privatiseringen af Københavns Lufthavne og det forhold, at den Australske finansinstitution Macquarie, havde solgt sin ejerandel med fortjeneste. Han mente, at pengene kunne ”have lunet i statskassen” og undlod at nævne, at Københavns Lufthavne i dag er en af Europas mest velfungerende og at staten – med en aktiepost på 39,2 pct. – har opnået en tredobling af aktiekursen fra 2005 til 2017.

En værditilvækst, som formentlig ikke var realiseret, hvis lufthavnen var forblevet 100 pct. på statens hænder.

Nu er turen kommet til Tommy Ahlers og Vækstfonden, for deres investering i startup-virksomheden Peakon. Her er tale om en vækstkomet på startupscenen, stiftet i 2015, som i dag har mere end 130 ansatte i verden. Med kunder som bl.a. Nike, BMW og EasyJet er virksomheden verdensledende indenfor sit område og efter sigende rækker potentialet til at blive én af Danmarks næste Unicorns.

Forudsætningen for den utrolige rejse har været finansiel og strategisk støtte fra to udenlandske venturefonde, der i Berlingske udråbes som skattefiflere på et ganske udokumenteret grundlag.

Den ene er Balderton Capital, som er blandt Europas største early stage-venturefonde og investerer i unge teknologivirksomheder, bl.a. i Norden. De har fx investeret i den danske vin-app Vivino og Labster, der udvikler laboratorier baseret på virtual reality. Og for kort tid siden meddelte fonden, at de vil fordoble deres investeringer i danske tech-startups, hvilket man må håbe, at de ikke har fortrudt i lyset af den politiske kritik.

Den anden investor er EQT Ventures, der har en af de sundeste investorbaser i Europa og som med hjemsted i Luxembourg, er underlagt EU´s AIFMD-regulering og myndighedernes tilsyn.

Det burde være en succeshistorie, at udenlandske investorer, der er underlagt EU´s omfattende AIFMD-regulering, ønsker at investere i danske startups. Men af uransagelige årsager er historien i stedet blevet negativ. Det er en skam og giver debatten om, hvad vi skal leve af fremover, svære kår.

Naturligvis har vi i investormiljøet et ansvar for tonen i debatten. Og måske har vi forsømt at bidrage til den fælles forståelse af, hvad venture- og kapitalfonde er, herunder hvad der er den rette skat at betale – og hvad der er reel skatteunddragelse. Vi gør et nyt forsøg her.

Kritikken mod konstruktioner, der involverer skattely, er naturligvis relevant og det er indlysende, at vi tager afstand fra lovbryderne i udbytteskandalen.

Hensynet til omdømme og kontrakten med omverdenen er også baggrunden for, at ingen danske fonde benytter sig af de såkaldte ”off-shore” konstruktioner, der kan siges at smage af skattely. Men samtidig må omverdenen acceptere, at udenlandske fonde nu engang er udenlandske, hvilket ikke er ensbetydende med, at de ikke opererer efter samme etik og legitimitet, som var de danske.

Når snakken falder på Luxembourg må man huske, at der trods alt er tale om et land i EU og at dets borgere og virksomheder er del af det indre marked. På lavpraktisk niveau betyder det, at fonde der opererer her fra, er omfattet af samme EU-regulering, som gælder for tilsvarende virksomheder i Danmark.

Det er blot én af de fejl og fordrejninger, som Berlingskes artikel bringer til torvs – medmindre, man altså fæstner lid til lobbyorganisationen Oxfam Ibis´ meget diskutable skattelyliste, hvor Luxembourg, Holland, Schweiz, Singapore og Irland er med. Forestiller politikerne sig virkelig, at danske startups skal boykotte investeringer fra EU-lande?

Samfundsøkonomisk har vi som nation stor interesse i at hente udenlandske investeringer ind i danske virksomheder. Det er – som Produktivitetskommissionen har dokumenteret – afgørende for vækst og produktivitet. Og her spiller venture- og kapitalfonde en særlig rolle.

Kendetegnende for venture- og kapitalfonde er, at de investerer risikovillig kapital ind i dansk erhvervsliv, som gavner såvel startup-virksomheden samt store nationale infrastrukturprojekter. En virksomhed som Sitecore – en dansk unicorn-virksomhed med værdi på over 1 mia. dollar – er fx på under to årtier vokset med hjælp fra business angels, venturefonde og sidst kapitalfonde. Og det var under ejerskab af en kapitalfond, at Netcompany voksede og blev klar til et liv som folkeaktie på børsen.

Hvis Danmark i fremtiden vil have mulighed for at udvikle virksomheder som Peakon, Sitecore, Netcompany – dem der kan blive fremtidens erhvervsklenodier – er deres adgang til risikovillig kapital central. Flere partier – mest tydeligt DF, S, SF og Ø – har imidlertid kritiseret Tommy Ahlers for, at udenlandske fonde ”under hans vagt” blev lukket ind i Peakons ejerkreds. Underforstået, de skulle aldrig været ombord, hverken i Peakon eller i de andre danske startups, som de har investeret i.

En sådan holdning er en bombe under dansk erhvervsliv generelt. Og under danske startups i særdeleshed.

I den kontekst er det værd at få på radaren, at kapitalfonde ofte henter deres investeringer fra bl.a. danske og udenlandske pensionskasser. På den måde fungerer kapitalfondene som ”pensionskassernes forlængede investeringsarm”, hvilket forpligter.

De fleste pensionskasser stiller således krav om etik og ansvarlighed i deres investeringer, herunder krav om ansvarlig skatteadfærd. Sådan må det være, når man forvalter almindelige menneskers penge. Og kassen lukkes i, hvis man som fond ikke lever op til dette. Eller som ATP-chef Christian Hyldahl formulerede det efter afsløringerne om investeringsbanken Macquaries angivelige lovbrud i udbytteskandalen:

”Det sætter da spørgsmålstegn ved kulturen i Macquarie som sådan, og derfor vil det også være svært for os at indgå andet samarbejde med Macquarie. Det vil ikke kunne ske for nuværende”.

Tydeligere kan det ikke siges og sådan bør det også være. Som en integreret del af venture- og kapitalfondsmodellen indgår således, at man er afskåret fra at rejse penge til investeringer en anden gang, hvis man ikke lever op til etiske og ansvarlige principper. Derfor tager vi også stærk afstand fra internationale finansforbrydere, herunder dem, som har lænset staten for milliarder. Den adfærd har ingen berettigelse og skader alle.

Venture- og kapitalfondenes styrke er, at de kan løfte virksomheden hen, hvor den ellers ikke ville kunne nå. Derfor nyder de også bred anerkendelse i dansk erhvervsliv, hvilket bekræftes af en ny undersøgelse fra PWC som viser, at kapitalfonde er blandt ejerledernes foretrukne, når livsværket skal sælges.

En væsentlig årsag er, at de ikke bare kommer med passive penge, men også med aktivt ejerskab. De er det fornuftige alternativ til bankfinansiering, fordi pengene bliver i selskabet. Også når der er mest brug for dem.

Af disse årsager er det vigtigt at skelne mellem dem, som snyder på vægtskålen og dem, der spiller efter reglerne og som der heldigvis er langt flest af. Tiden er i stedet inde til konstruktiv dialog, da ansvarlighed er noget, vi alle bør praktisere og ingen bør detronisere den bombe, som pt. ligger under dansk erhvervsliv.

Du kan også læse debatindlægget her på Berlingskes hjemmeside