Berlingske: Unfair regler for aktieløn koster Danmark talent

Ingen – som i nul procent – af landets fremadstormende iværksættere mener, at rammevilkårene for aktie­aflønning er attraktive. Det viser en rundspørge blandt danske vækstvirksomheder, som DVCA har foretaget.

Reglerne gør det svært at rekruttere talent til startups.

Problemet med reglerne for aktieløn og manglen på risikovillig kapital er så stort, at visse virksomheder aktivt overvejer at flytte hovedsædet ud af landet. Samme rejse som de tre største danskstartede techvirksom­heder siden år 2000 – Just Eat, Zendesk og Unity – desværre allerede har taget.

Det koster Danmark dyrt. Hvis vi havde samme andel vækstvirksomheder som eksempelvis Storbritannien, kunne vi skabe 10.000 ekstra arbejdspladser på tre år. Det svarer til 1,5 mia. kroner årligt i person­skatteindtægter.

For det første er det – set fra et startup-perspektiv – en udfordring at tiltrække og fastholde de dygtigste specialister i konkurrence med store etablerede virksomheder med dybere lommer. Aktieløn er et værktøj, startups kan bruge til at tilbyde ansatte et medarbejderskab og dermed også del i den fremtidige indtjening. Det kompenserer for, at de ikke kan tilbyde den højeste løn.

For det andet skyldes interessen for at ændre loven en erkendelse af, at de gældende regler er unfair set fra et medarbejder­perspektiv. Dels beskattes størstedelen af de ansattes gevinster på aktierne som lønindkomst op til 56 pct. på trods af, at der reelt er tale om aktieoptioner, der med en høj risikoprofil burde behandles på lige fod med øvrige aktier – altså mellem 27 og 47 pct. Og ikke mindst består uretfærdigheden i, at ansatte med medarbejderaktier ofte skal betale skat af penge, de ikke har.

Nærmere bestemt får ansatte med aktieoptioner i Danmark allerede en udskrivning fra Skat på tidspunktet, hvor de udnytter optionerne. Dvs. de afkræves lønskat af størstedelen af værdien af deres aktier, allerede før at de har fået udbetalt en gevinst.

Tag eksempelvis en ung IT-programmør, som har arbejdet til en relativt lav løn de seneste tre år, men nu endelig får mulighed for at udnytte sin aktieoption og erhverve aktier til en værdi af lad os sige to mio. kr. Hvor skal hun få pengene fra? Program­møren har jo kun udnyttet sin option, men endnu ikke solgt sine aktier. Den eneste vej til alligevel at holde på aktierne er enten at stifte gæld, eller hun kan sælge en stor del af aktierne igen med det samme for at holde fast i bare lidt af sit ejerskab i virksomheden.

Der er samtidig en ubehagelig risiko forbundet med at betale skat af aktierne, før man har realiseret gevinsten. Hvad hvis virksomheden går konkurs året efter? Så taber IT-programmøren jo alt, inklusive den store skattebetaling fra året før. Kun en ud af ti startups, som business angels og venturefonde investerer i, ender typisk som en stor succes.

Danske vækstvirksomheder er bagud på point i konkurrencen om talent, når de ikke kan tilbyde aktieløn på attraktive vilkår. Reglerne skal forbedres, hvis vi skal blive et iværksætterland i top.

Bedre vilkår for aktieløn er en lavthængende frugt til at tackle vores produktivitetsproblem. Over 60 procent af iværksætterne i DVCAs rundspørge siger, at de især ønsker at bruge aktieløn til at få mere motiverede og produktive medarbejdere.

Og aktieløn kan afhjælpe de tiltagende problemer med flaskehalse, hvor mange vækstvirksomheder må sige nej til nye ordrer pga. mangel på arbejdskraft. Det er en håndsrækning til virksomhederne, hvis de kan bruge aktieløn mere aktivt som rekrutteringsværktøj.

Flaskehalsproblemerne skal løses. Ellers risikerer opsvinget at ende med en brat og voldsom maveplasker.

DVCA foreslår at indføre en dansk incitamentsordning for aktieaflønning, der ligner de britiske enterprise management incentives. Den korte version er, at vækstvirksomheder med op til 250 ansatte kan tilbyde optioner og warrants med almindelig aktieindkomstskat (ikke lønindkomstskat) og med garanti for, at skatten på hele gevinsten først træder i kraft, efter at aktierne er solgt.

Regeringen er på rette vej med erhvervs- og iværksætterudspillet, som navnlig lægger op til bedre regler for virksomheder med op til 50 ansatte. DVCA vil forsøge at gøre forslaget endnu mere potent for vækstvirksomheder med over 50 ansatte. Hvis Danmark skal skabe flere virksomheder med over 1.000 ansatte, må barren sættes højere.

Det er primært startups – ikke gamle etablerede virksomheder – som driver innovationen, jobskabelsen og væksten frem i det 21. århundrede.

Du kan læse kronikken på Berlingskes hjemmeside her