Børsen: Aktieløn skal hjælpe vækstvirksomheder

Erhvervspakken, som blev vedtaget søndag mellem VLAK-regeringen, DF og R,  fordobler muligheden for medarbejderaktiers andel i lønpakkerne fra 10 til 20 pct., og det glæder mange vækstvirksomheder.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) håber med de nye regler, at aktielønnen bliver mere udbredt i vækstvirksomhederne, end det er i dag.
“Vi har undersøgt markedet, og det betyder rigtig meget for startups,” siger han.

I aftaleteksten fremgår det, at “nye, mindre vækstvirksomheder ofte er mere udfordrede på likviditeten end etablerede virksomheder. De kan derfor typisk ikke tilbyde høj almindelig løn, men kan i stedet for tilbyde medejerskab af virksomheden.”

Fordoblingen fra 10 pct. til 20 pct. gælder fra 1. januar 2018, men der er en indbygget forudsætning om, at hvis en virksomhed vælger at bruge ordningen, så skal 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes denne aktieløn. Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i brancheorganisationen DVCA, er der risiko for, at det vil gøre ordningen upraktisk at bruge for virksomhederne.

Til gengæld er der lavet en særordning for nye virksomheder, der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. For de virksomheder gælder kravet om 80 pct. ikke.

Du kan læse hele artiklen her (kræver login)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.