DVCA får ny bestyrelse med Christian Frigast som formand

DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels, skifter ud i bestyrelsen. Ny formand bliver Christian Frigast.

På DVCA´s ordinære generalforsamling den 11. marts 2019 blev Christian Frigast, formand for Axcel Management, valgt som ny formand. Han afløser Ole Steen Andersen, der efter 10 år på posten har valgt ikke at genopstille.

Nye medlemmer i bestyrelsen er managing partner i Polaris, Jan Johan Kühl, managing partner i Heartcore Capital, Jimmy Fussing Nielsen, bankdirektør og chef for Wealth Management i Danske Bank, Jacob Aarup-Andersen, og viceadministrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Niels Peder Nielsen.

Brancheforening for Danmarks aktive ejere

DVCA er brancheforening for venture- og kapitalfonde samt business angels, som tilsammen har over 100 mia. kr. under forvaltning.

Medlemskredsen beskæftigede i 2017 mere end 100.000 personer i deres porteføljevirksomheder, som omsatte for over 170 mia. kr. Dermed spiller DVCA´s medlemmer en afgørende rolle i dansk erhvervsliv, ikke mindst i forhold til at udvikle Danmarks fremtidige virksomheder og skabe et godt fundament for vækst, arbejdspladser og velfærd. Så for den nye formand spiller branchens åbenhed og dialog med omverdenen en stor rolle:

”DVCA´s medlemmer investerer i alle dele af det danske erhvervsliv – lige fra de tidlige startupvirksomheder, over familieejede virksomheder, til de helt store samfundsrelevante infrastrukturprojekter,” siger Christian Frigast og fortsætter:

”Hvis omverdenen skal forstå den værdi, som business angels, venturefonde og kapitalfonde skaber i de virksomheder, som de investerer i, kræver det, at vi udviser åbenhed og er i dialog med det omgivende samfund,” slutter den nye formand for DVCA.

DVCA´s nye bestyrelse

  • Christian Frigast, Formand for Axcel Management og formand for DVCA.
  • Jan Johan Kühl, Managing Partner, Polaris Equity og næstformand for DVCA
  • Jimmy Fussing Nielsen, Managing Partner, Heartcore Capital og næstformand for DVCA
  • Jesper Jarlbæk, Business Angel og næstformand for DVCA
  • Jacob Aarup-Andersen, Bankdirektør og Head of Wealth Management, Danske Bank
  • Niels Peder Nielsen, Viceadministrerende direktør, Novo Nordisk Fonden
  • Mads Ditlevsen, Managing Partner, EQT Partners
  • Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner i Seed Capital
  • Sten Verland, Managing Partner, Sunstone Capital
  • Christian Motzfeldt, CEO, Vækstfonden.
  • Gregers Kronborg, Business Angel
  • Anders Lavesen, Partner, Kromann Reumert

Kontaktinformation

For yderligere kommentarer kontakt administrerende direktør, Henriette Kinnunen, på tlf. 2889 2133.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.