Finans: Kapitalfondenes virksomheder spurter fra de børsnoterede

Kapitalfondenes virksomheder spurter fra de børsnoterede

Afkastet af investeringerne i en børsnoteret virksomhed er markant dårligere end i kapitalfondsejede virksomheder. Samme billede ses, når man måler på overskudsgrad og på forrentning af egenkapital.

Det skiver Finans.dk på baggrund en omfattende analyse foretaget af search-firmaet Alexander Hughes, som bygger på tal fra i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ifølge professor i ledelse ved CBS Flemming Poulfelt er en forklaring på forskellene i præstationer de to virksomhedsformer imellem, at kapitalfondenes tidsperspektiv for et ejerskab hedder fem til syv år.

Ejerne udviser derfor et aktivt ejerskab og er betydelig tættere på direktionen end i mange børsnoterede virksomheder. Der er en tættere dialog og sparring, og man sætter mere fokus på præstationer og ændrer hurtigt, hvis noget ikke virker,” siger han til Finans.dk.

Managing partner i search-firmaet Alexander Hughes Evan Tolstoj Hansen vurderer , at kapitalfonde fokuserer meget på ledelserne i deres virksomheder.

“Man agerer i højere grad end i børsnoterede selskaber på, om en ledelse skal skiftes. Det gælder for det første om at få det højeste afkast inden for en på forhånd fastlagt tidsramme, og kapitalfonde er mere opmærksomme på sammenhængen imellem den til enhver tid optimalt sammensatte ledelse og virksomhedens præstationer,” udtaler han.

Du kan læse hele artiklen her (kræver login)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.