Skip to main content

Økonomisk Ugebrev: Danske skatteregler halter bagefter de engelske

Massive skattefradrag for investeringer i iværksættervirksomheder og nul skat på udbytte har gjort England til Europas største marked for equity crowdfunding. Det nye danske investorfradrag er langt mindre fordelagtig for investorerne. Og det giver lavere vækst og færre arbejdspladser, siger Henriette Kinnunen, direktør for DVCA.

De danske skatteregler – selv med det nye foreslåede investorfradrag – er meget langt fra lige så gunstige som de engelske, når det gælder investeringer i iværksættervirksomheder, viser beregninger foretaget for Økonomisk Ugebrev af DVCA.

Blandt andet derfor har England formået at skabe Europas største marked for equity crowdfunding, mens det danske marked er så godt som ikke-eksisterende.

”De engelske skatteregler er bare langt mere fordelagtige end de danske, selv med det nye investorfradrag. Og det gør, at vi ikke kan tiltrække lige så mange private investorer til at investere i iværksættervirksomheder,” siger Henriette Kinnunen, direktør for DVCA.

Mere attraktiv at investere i Storbritannien

Ifølge DVCA’s beregninger vil en hypotetisk dansk investor, der fx investerer 100.000 kroner i en iværksættervirksomhed, hvis værdi fordobles i løbet af tre år, få en gevinst efter skat og fradrag på knap 81.000 kroner, hvis den politiske aftale på Christiansborg om et investorfradrag gennemføres.

Hvis en tilsvarende engelsk investor satser det samme beløb i sådan et firma, kan denne få en gevinst på op til 150.000 kroner, alt efter hvilken af to ordninger han foretager sin investering efter. Med den mindst gunstige ordning vil investor få en avance på 130.000 kroner. Den store kontrast til de danske regler hænger dels sammen med, at skattefradraget er mindre i Danmark end i England, dels at englænderne ikke betaler skat af gevinsten.

Henriette Kinnunen mener, at investorfradraget i Danmark er et positivt tiltag, der gør det mere attraktivt at investere i små og mellemstore virksomheder, generelt som over equity crowdfunding platforme. Men den danske ordning bør udvides, så den er sammenlignelig med de engelske regler.

Du kan læse hele artiklen her (kræver login)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Created and hosted by Group Online.